idiomatisk
Idiomatisk, (af gr. idiomatikos), særegen for et sprog, en dialekt el. en enkelt persons sprogbrug.
Idiomatisk, (af gr. idiomatikos), særegen for et sprog, en dialekt el. en enkelt persons sprogbrug.
idiomatisk skrivemåde). I 1700-t. indskrænkedes antallet af strengeinstrumenter. Lutten gik af brug, og violinfamilien fortrængte gamberne. Blandt blæserne dominerede tværfløjte og obo som soloinstrumenter. Fagotten kom til i begyndelsen af 1700-t., og klarinetten blev udviklet i sidste del
bruges begrebet ’Rosettestenen’ i dag idiomatisk om en betydningsfuld nøgle til at afkode information, der på den ene eller anden måde er krypteret. Læs mere i Den Store Danske Egypten i oldtiden – skrift Egypten i oldtiden – sprog hieroglyffer demotisk mamlukker
(Dansk Biografisk Leksikon)
idiomatiske udtryk. – N. havde ved at følge professor L. H. F. Oppermanns undervisning sat sig ind i tysk sproghistorie, var 1883 blandt ansøgerne til det efter Oppermanns død ledige docentur i tysk og forsvarede 1884 disputatsen Forsøg tilen middel-nedertysk
(Dansk Biografisk Leksikon)
idiomatiske udtryk. K. havde en lang række offentlige hverv, var bl.a. medlem af direktionen for de Massmannske søndagsskoler og 1896–1902 antisocialistisk medlem af borgerrepræsentationen. Han var høj frimurer. Familie Forældre: lærer i Lindholm, senere forstander for præparandanstalten i Simmern
(Dansk Biografisk Leksikon)
idiomatisk korrekt skrivemåde med en stor fantasi i udnyttelsen af de instrumenter han skrev for, og det mærker man ikke mindst i de talrige orgelværker der bl.a. omfatter en koncert (1965), fire suiter og en sonate (1969). Toccata sopra "Ave
(Gyldendals Teaterleksikon)
idiomatiske omgangsform, hvor rollerne er prototyper fra hverdagen: den uskyldige unge (fattige) pige, den griske unge (rige) mand, der vil udnytte hende, den fattige, men snarrådige unge mand, der vil redde hende, og det hele garneret af et galleri af