idealstat
Idealstat, se utopi.
Idealstat, se utopi.
idealstat. Aristoteles analyserer og systematiserer digtningen, som han kendte den, med sin karakteristiske, ordnende skarpsindighed: Tragedien som den mest fuldkomne poetiske form, fabel (mythos), karakter (êthos) m.v. som tragediens elementer, tragisk ironi og "renselse" (katarsis) som tragediens virkning, digtningens "almene
idealstaten Bensalem, som han skildrede i The New Atlantis (1627). Atlantis i dansk litteratur I dansk litteratur har symbolet Atlantis bl.a. inspireret Tom Kristensen til i digtet "Landet Atlantis" (1920) at beskrive længslen efter en ny revolutionerende æstetik; Klaus Rifbjergs
Banauser, (af gr. banausos 'håndværker'), nedsættende betegnelse i oldtidens Hellas for håndværkere og handelsmænd. Ordet afspejler en bondeideologi, der opfatter landbrug som det eneste hæderlige erhverv. I mange aristokratisk styrede bystater og i filosoffernes idealstater var banauser udelukket fra borgerrettigheder.
idealstaten i Syrakus ved selv at lade sig uddanne til filosofkonge. Platon fulgte opfordringen, men måtte skuffet rejse hjem, da elevens sind ikke ville føje sig efter lærerens ønsker; bedre gik det ikke, da Platon i 361-360 f.Kr. gjorde
idealstat var der derfor ingen handelsmænd, der opbyggede rigdom uafhængigt af staten, og ingen lærde, der videreførte gamle traditioner. Legalismen stod i et og alt for det modsatte af konfucianismen, men øvede ikke desto mindre afgørende indflydelse på den kinesiske
idealstat, idet han beskrev denne som "et fællesskab af ligemænd, der stræber efter at opnå det bedst mulige liv" (Politica 7,8). Først med stoikerne begyndte et socialt aspekt at komme ind i form af tanker om de lavere sociale
idealstat og opdragelsen som grundlag herfor; stærk fortaler for øvelse og tilvænning som opdragelsesprincip. Quintilian Institutio Oratoria (ca. 94 e.v.t., Uddannelse til veltalenhed) Skildrer oplæringen i veltalenhedens kunst; værket blev genfundet på klosteret i Sankt Gallen i 1410 og blev
(Dansk litteraturs historie)
idealstaten Potu, hvor der hersker mere frihed i religiøse spørgsmål end i politiske med begrundelsen, at den, „som farer vild i Religionen eller Troens Artikle, giør det allene til sin egen Skade; men den, som opkaster Tvivl mod de offentlige
(Symbolleksikon)
idealstat tilhører en forestillingsverden, som kendes fra bl.a. paradis- og utopiskildringer, en verden man gerne vil tilbage til eller frem til. I de mange skildringer i eftertiden af Atlantis er det mest de positive sider ved landet, man opholder sig