hyperon
Hyperoner er baryoner, det vil sige sub-atomare partikler der består af tre kvarker eller anti-kvarker, med en eller flere kvarker af typen s (sær-kvark eller strange kvark). Det er således en samlebetegnelse. Læs mere i Den Store
Hyperoner er baryoner, det vil sige sub-atomare partikler der består af tre kvarker eller anti-kvarker, med en eller flere kvarker af typen s (sær-kvark eller strange kvark). Det er således en samlebetegnelse. Læs mere i Den Store
hyperon, (2. led hyperon), familie af elementarpartikler af klassen baryon. De forekommer i tre ladningsvarianter betegnet Σ+, Σ- (begge opdaget 1953) og Σ0 (opdaget 1957). De indeholder en kvark af typen strange og har en masse, der er 27% større
Lambda-hyperon, ustabil elementarpartikel, elektrisk neutral såkaldt "sær"baryon med en strange kvark. Den henfalder til en proton og en pion, som danner spor som et V (tidligere også kaldt V-partikel) eller som det græske bogstav Λ (lambda).
hyperon, som indeholder en strange-kvark i stedet for en almindelig kvark. Hyperkerner har betydning for beskrivelsen af hadronisk stof og neutronstjerner. En hyperkerne af helium (4He), hvor en neutron er erstattet af en Λ-hyperon, skrives som 4ΛHe. En
benævnes tilstanden af tre s-kvarker bare Ω, mens tre c-kvarker er Ωccc. Som en ekstra navngivningsregel kaldes baryoner med s-kvarker ofte for hyperoner som samlebetegnelse. Læs mere i Den Store Danske elementarpartikler kvark hadron hadronisk stof hyperon
hyperoner, kaldtes samlet baryoner, fordi de var de tungeste, men nu kendes mesoner langt tungere end nogen baryon. Alle baryoner henfalder før eller siden til en proton. Fermioner og bosoner Ifølge kvanteteorien forekommer elementarpartikler med spin, der er hele eller
(Dansk Biografisk Leksikon)
hyperoner såvel som ved kortlægningen af den radioaktivitet der produceres af kosmisk stråling og dennes anvendelse i geofysikken. 1958 blev P. inviteret til Danmark af Niels Bohr, og indtil 1966/67 var han knyttet til Niels Bohr institutet hvor han fortsatte