hydrosfæren
er den vanddækkede del af jordoverfladen, dvs. oceaner, have, floder og søer; til forskel fra luftlaget omkring Jorden, atmosfæren, og den faste del af jordoverfladen.
er den vanddækkede del af jordoverfladen, dvs. oceaner, have, floder og søer; til forskel fra luftlaget omkring Jorden, atmosfæren, og den faste del af jordoverfladen.
Hydrosfære, (gr. hydro- + sfære), den del af Jorden, som er dækket af vand. Betegner også den del af atmosfæren, som indeholder vanddampe.
hydrosfæren. Tilstedeværelse af frit vand skyldes, at Jordens tyngdefelt er så kraftigt, at det kan tilbageholde det vand, der er frigivet ved indre processer eller tilført af kometer og asteroidemateriale, og at Jorden ligger så langt fra Solen, at vandet
hydrosfæren, atmosfæren og biosfæren. Kulstof i oceanerne Oceanerne indeholder 40.000 gigaton kulstof, hvilket er 93 procent af den samlede tilgængelige kulstofmængde. Hovedparten af dette findes som hydrogencarbonationer. Den gennemsnitlige opholdstid (residenstid) for kulstof i oceanerne er ca. 1.000 år. I
hydrosfære. Påvisningen af organisk kulstof (rigt på isotopen 12C) i nogle af bjergarterne tyder på forekomsten af primitive organismer, formodentlig blågrønalger, allerede ved Arkæikums begyndelse. Senere i Arkæikum optræder de tidligste egentlige fossiler — Warrawoona-stromalitterne fra Vestaustralien; alder ca. 3500 mio
hydrosfæren, skorpen, kappen og kernen. Materialet i reservoirerne er i konstant bevægelse og transporterer fx ved sin strømning varme fra Jordens indre. Bevægelserne giver de forskellige reservoirer mulighed for at reagere med hinanden, hvorved grundstofferne føres rundt mellem disse. Mange
er en samlet betegnelse for jordklodens forskellige sfærer: jordskorpen, kappen, kernen, men også lithosfæren, hydrosfæren, biosfæren og atmosfæren.
ligger på land. De vigtigste dele af kryosfæren er de permanente iskapper på Antarktis og Grønland samt jordens gletsjere. Isdækker, som smelter om sommeren, snefaner, havis mv., regnes ikke som en del af kryosfæren. Se også atmosfæren, hydrosfæren og biosfære.
hydrosfæren) og atmosfæren. Havets bølger, vandstand og strøm og atmosfærens vind, temperatur og fugtighed ændrer sig bestandig; derfor udgør kysten en overgangszone, der varierer både i tid og rum — og set i geologisk perspektiv med meget stor hastighed. Kystzonen afgrænses
hydrosfæren, atmosfæren, biosfæren og lithosfæren, dvs. disses kemiske sammensætning og de naturlige geokemiske kredsløb af fx fosfor, kuldioxid (se kulstofkredsløbet), nitrogen (se kvælstofkredsløbet), svovl og vand. Derved skabes et grundlag for vurdering af de ændringer i det kemiske miljø, der