hydrogenbinding
hydrogenbinding er en form for kemisk binding, der optræder i molekyler af typen A−H, hvor A er et elektrontiltrækkende atom og H et hydrogenatom. Molekylet udgør en såkaldt dipol, hvor A er den negative og H den positive pol
hydrogenbinding er en form for kemisk binding, der optræder i molekyler af typen A−H, hvor A er et elektrontiltrækkende atom og H et hydrogenatom. Molekylet udgør en såkaldt dipol, hvor A er den negative og H den positive pol
hydrogenbindinger med de molekyler, det er i kontakt med, og med sig selv. Molekyler, der er hydrofobe (apolære eller vandskyende), fordi de er uden elektrisk ladning og ikke kan indgå hydrogenbindinger (fx olier), udstødes af vandet og samler sig i
hydrogenbindinger med visse aminosyrer, mens andre aminosyrer har en mere vandskyende (hydrofob) karakter. Hos visse proteiner indgår, foruden hydrogenbindinger, covalente bindinger i den tertiære struktur gennem disulfidbindinger mellem cysteinenheder i polypeptidkæden. Den rumlige opbygning er normalt ansvarlig for proteinernes funktion
hydrogenbindinger mellem molekyler. De såkaldte dispersionskræfter forårsager, at alle molekyler tiltrækker hinanden, men de bevarer alligevel deres selvstændige eksistens, da tiltrækningen modvirkes af varmebevægelsen. Hvis molekylerne indeholder visse atomgrupper, forstærkes tiltrækningen dog så meget, at de i nogen grad findes
Brintbinding, hydrogenbinding, speciel form for dipol-dipol tiltrækning mellem kemiske forbindelser, der indeholder hydrogen-oxygen-, hydrogen-nitrogen- eller hydrogen-fluor-bindinger. Se hydrogenbinding.
Hydrogenbindinger (A-H∙∙∙B, hvor A og B er nitrogen, oxygen eller fluor) udgør en særlig type af svage bindinger, der som oftest klassificeres under betegnelsen intermolekylære kræfter, selvom de egentlig er af en lidt anden natur end de øvrige
hydrogenbindingen. Den hedder sådan, fordi der altid indgår et hydrogenatom i bindingen, som er af formen A−H∙∙∙B, hvor A og B er elektronegative atomer, som kan være ens eller forskellige, og som ofte er del af andre molekyler
er en kemisk forbindelse, hvor identiske molekyler er bundet sammen i par, fx ved hydrogenbindinger som i eddikesyre. Læs mere i Den Store Danske monomer polymer
hydrogenbinding mellem polære molekyler udgør dispersionskræfter de intermolekylære kræfter. Tiltrækningen i dispersionskræfterne kan forklares ved, at en øjeblikkelig ladningsforskydning i ét molekyle forårsager en lille ladningsforskydning i et andet molekyle, og disse to ikke-symmetriske ladningsfordelinger vil tiltrække hinanden pga
hydrogenbindinger mellem baserne. Parringen af baser i denne dobbeltspiral foregår således, at A altid er bundet til T, og at G altid er bundet til C. Den ene streng er med andre ord komplementær til den anden. Komplementariteteten mellem de