hydrogenatom
Hydrogenatom, et atom med én proton som kernen, hvorom én elektron bevæger sig; se hydrogen.
Hydrogenatom, et atom med én proton som kernen, hvorom én elektron bevæger sig; se hydrogen.
Hydrogenatomets opbygning Hydrogenatomet er opbygget af en atomkerne med én proton og én elektron i en bane (orbital) om kernen. I kernen kan der være nul en eller to neutroner. Disse isotoper har fået særlige navne henholdsvis protium (1H), deuterium
hydrogenatom vil vise de mulige stationære tilstande. Kravet om entydighed og stationære bølger kan kun opfyldes for bestemte værdier af atomets energi. Den stationære tilstand med den laveste energi og det mest enkle bølgemønster er atomets grundtilstand; de øvrige er
hydrogenatomet var det i 1928 muligt at beregne dets energitilstande med meget stor nøjagtighed. I 1947 påvistes imidlertid afvigelser mellem eksperimenter og Diracs teori. W. Lamb og R.C. Retherford udnyttede den under 2. Verdenskrig udviklede mikrobølgeteknik (radar) til at påvise
hydrogenatom. Molekylet udgør en såkaldt dipol, hvor A er den negative og H den positive pol. Det polariserede hydrogenatom bindes til et andet atom eller gruppe af atomer, B, som er negativt polariseret. Hydrogenatomet danner således en binding eller bro
hydrogenatom, dels hydrogen i almindelighed. Kemi (Det kemiske symbolsprog) tal navn 1 mono 2 di 3 tri 4 tetra 5 penta 6 hexa 7 hepta 8 octa 9 nona 10 deca 11 undeca 12 dodeca 13 trideca 14 tetradeca 15 pentadeca
hydrogenatomer er bundet til carbon, og at et hydrogenatom er bundet til et oxygenatom. Det er sidstnævnte hydrogenatom, der er ansvarlig for syrevirkningen af eddikesyre. Tilstandsformer Isolerede molekyler findes kun i gasfasen, dvs. for de fleste molekylers vedkommende ved lavt
hydrogenatom er bundet til fosfor, og kun de to hydrogenatomer, der er bundet til oxygen, kan fraspaltes som hydrogenioner. Fosfonsyre anvendes som reduktionsmiddel. Oxidationstrin +5. Halogenerne danner forbindelser af typen PX5. Ved reaktioner mellem PX3 og X2 indstiller der sig
hydrogenatomer sammen til dihydrogen, H2, og den symboliseres ved H−H. Dobbeltbindinger og tredobbeltbindinger forekommer, når de indgående atomer deles om henholdsvis fire og seks elektroner. Valensbindingsteori Elektronparbegrebet blev efter kvantemekanikkens fremkomst i 1920'erne videreudviklet, først og fremmest af
hydrogenatom har en radius for sin banebevægelse omkring atomkernen, der er flere hundrede gange mindre end for den tilsvarende elektronbane i det normale hydrogenatom. Studier af mesiske atomer har bidraget til forståelsen af atomkernernes størrelse, fordelingen af atomkernens elektriske ladning