hydrider
Hydrider, kemiske forbindelser mellem metaller og hydrogen, hvor hydrogen optræder i oxidationstrin −1. Se hydrogen (forbindelser).
Hydrider, kemiske forbindelser mellem metaller og hydrogen, hvor hydrogen optræder i oxidationstrin −1. Se hydrogen (forbindelser).
Hydrid, kemisk forbindelse af et metal og brint (hydrogen), se hydrider.
hydrider, af typen MH, hvor M er et af alkalimetallerne (lithium, natrium, kalium, rubidium eller cæsium), og QH2, hvor Q er et af metallerne beryllium, magnesium, calcium, strontium, barium eller radium. Disse stoffer dannes ved direkte reaktion mellem hydrogen og
Hydrider Natriumhydrid, NaH, er et saltagtigt hydrid med natriumkloridstruktur. Det indeholder natriumioner og hydridioner, H-. Det fremstilles af natrium og hydrogen ved opvarmning, og det anvendes især til syntese af natriumtetrahydridoborat, Na[BH4], der er blevet et vigtigt reduktionsreagens i
Anhydrid, (gr. an- + hydrid), et stof, som er dannet ved at et hydrat berøves sit vand.
hydrid i 1844 og fosfortrikloridoxid i 1847. Senere arbejdede han inden for den organiske kemi og blev en af forskningsområdets pionerer. Han fremstillede carbonhydrider ud fra alkylhalogenider og natrium (1855); reaktionen kaldtes senere for Wurtz' syntese. Han var en af
professor i uorganisk kemi ved universitetet i München 1938-69. Blandt hans betydeligste arbejder er syntese og strukturopklaring af en række hydrider af bor og andre grundstoffer, syntese af organiske siliciumforbindelser og en metode til renfremstilling af silicium til halvledere.
hydrider i fast form efter reaktioner af typen: M + xH2 → MH2x. Den eksoterme (varmeudviklende) reaktion forløber med en hastighed, der bl.a. afhænger af temperatur og tryk, og processen kan ved opvarmning vendes, så metalhydridet igen spalter til metal og gasformig
hydrider, fx ammoniak (NH3) og hydrogenklorid (HCl). Ikke-metallerne danner med metaller salte, hvor ikke-metallet optræder som anion, fx jern(II)sulfid, FeS, og natriumklorid, NaCl. Sammen med oxygen og hydrogen indgår grundstofferne i syrer, fx svovlsyre, H2SO4, og
overvejende i komplekse hydrider som kaliumoctahydridorhenat(VI), K2[ReH8], i carbonyler, fx pentacarbonylrheniumhydrid, HRe(CO)5, og i metalorganiske forbindelser som fx dicyclopentadienylrheniumhydrid, (C5H5)2ReH. Derudover kendes et stort antal intermetalliske forbindelser, hvori rhenium ikke kan tildeles et bestemt oxidationstrin.