hydratisering
Hydratisering, binding af vand til salte eller til ioner eller molekyler, som er opløst i vand.
Hydratisering, binding af vand til salte eller til ioner eller molekyler, som er opløst i vand.
Hydratiseringen af alit er i nogen grad afhængig af tilstedeværelsen af cementens øvrige komponenter. Dicalciumsilikat (C2S) indgår i mængder på 18-22 %. Der findes to former, belit (α-dicalciumsilikat) og felit (β-dicalciumsilikat), og ligesom alit danner de calciumsilikathydrater med
Hydrering, se hydrogenering og hydratisering.
hydratiseringen af ioner i vandig opløsning og aftager hurtigere med afstanden mellem ion og opløsningsmiddel, idet sidstnævnte nok er polært, men dog ikke har nogen nettoladning. Dipol-dipolvekselvirkningen mellem to polære molekyler er størst, når disse er fastlåst i en
hydratisering (binding af vand) eller opvarmning. Saltsprængning er særlig udbredt i tørre områder, varme såvel som kolde, hvor fordampningen er stor i forhold til nedbøren, og hvor flydende overfladevand derfor let bliver mættet med forskellige salte. Ligeledes kan saltsprængning lokalt
hydratisering. Fænomenet er særlig udtalt ved opløsning af en ionforbindelse i et polært opløsningsmiddel som fx vand. Når et stof udfældes fra en opløsning, kan der dannes et såkaldt solvat (for vand et hydrat), dvs. en krystallinsk forbindelse, der indeholder