hvinand
Hvinanden er en dykand af havændernes gruppe, med cirkumpolar udbredelse i nåleskovsbæltet. Den er en kompakt bygget, ret lille and (42-50 cm). Hannen er hvid og sort; på det grøn-sorte hoved er en tydelig hvid plet. Øjnene er
Hvinanden er en dykand af havændernes gruppe, med cirkumpolar udbredelse i nåleskovsbæltet. Den er en kompakt bygget, ret lille and (42-50 cm). Hannen er hvid og sort; på det grøn-sorte hoved er en tydelig hvid plet. Øjnene er
hvinand og stor skallesluger yngler fåtalligt. Havlit, sortand og fløjlsand er almindelige træk- og vintergæster. Ud over de nævnte arter optræder seks arter som gæster i danske farvande: kongeederfugl (Somateria spectabilis) og stellersand (Polysticta stelleri) ses årligt, mens de nordamerikanske
hvinand og skallesluger. I rørsumpen nord for kogen kan fuglelivet følges fra et udkigstårn. I reservatet, der blev oprettet i 1936, drives reguleret jagt. Felsted Kog blev i 1800-t. i flere omgange forsøgt tørlagt, sidst i 1870-84, men
hvinand 5.385 havlit 965 sortand 5.606 fløjlsand 3.944 grågås 58.199 blisgås 3.460 kortnæbbet gås 8.896 canadagås 5.322 sædgås 509 nilgås 242 blishøne 5.123 skovsneppe 44.833 dobbeltbekkasin 10.159 krage 61.521 husskade 17.042 råge 73.586 i alt 1.884.341 Kilde: DCE – Nationalt Center
hvinand har her sin østligste udbredelse, og strømand er talrig. Mývatn er et geologisk ungt område med aktiv vulkanisme, kontinentalpladedrift og geotermisk virksomhed. Søen omgives af lavamarker, og den golde lava står i stærk kontrast til den frodige bevoksning nær
forskningsøjemed. De almindeligste kasser er beregnet til småfugle som mejser, broget fluesnapper og stær; mere specielle kasser bruges til fx træløber og mursejler, og efterhånden er også store kasser til ugler, tårnfalk og visse ænder (hvinand, stor skallesluger) blevet almindelige.
(Naturen i Danmark)
Hvinand, som æder bunddyr, kan også leve her, mens der derimod ikke kan leve planteædende arter (figur 18-8). Vi har imidlertid ingen store, næringsfattige søer i Danmark; den sidste, Hostrup Sø, blev forurenet af en destruktionsanstalt for døde dyr
(Trap Danmark)
hvinand. Desuden raster bl.a. hvinand, troldand og stor skallesluger på søen i vinterhalvåret og under trækket. Det er muligt at gå eller cykle hele vejen rundt om søen, og sejlads med robåde, sejlbåde, kanoer og kajakker er tilladt. Lystfiskeriet er
(Trap Danmark)
hvinand, troldand, toppet lappedykker, knopsvane, sangsvane og blishøne. Isfugl og fiskehejre ses året rundt, og i sensommeren er søen overnatningsplads for skarver og stormmåger. Trækkende fiskeørne lægger ofte vejen forbi Fussing Sø, og også havørn ses jævnligt. Om vinteren kan
(Trap Danmark)
hvinand, taffeland og pibeand raste talrigt på søen, mens store flokke af vadefugle, fx hjejler, ses på strandengene. Mange af andefuglene overvintrer også på søen, hvor de får selskab af knopsvaner og sangsvaner. Af hensyn til fuglelivet er Nørremaj og