humussyre
Humussyre, (se humus), bestanddel af humus.
Humussyre, (se humus), bestanddel af humus.
humussyre, der findes i almindelig muldjord, tungtopløseligt, hvorfor humussaltet vil fældes ud og forhindre videre angreb. Beton kan derfor godt bruges i muldjord. Svovlsyre indtager en særstilling, da det dannede salt, calciumsulfat eller gips, i sig selv nedbryder betonen ved
humussyre. De kan oxideres ved kontakt med atmosfærisk luft eller omdannes ved hydrering, hvorved vand kemisk indgår i mineralernes krystalstrukturer. I iltfrie (anaerobe) miljøer forårsager jern- og svovlbakterier nedbrydning af mineraler. Fysisk og kemisk forvitring foregår samtidig, og den separate
humussyrer og omdannelse af cellulose til aromatiske forbindelser og fører efterhånden til faldende indhold af hydrogen og oxygen i materialet. Kul af lav geologisk alder (tørv og brunkul) er karakteriseret ved relativt højt indhold af hydrogen, oxygen og flygtige forbindelser
er hovedparten af det organiske stof humussyre. Det er endnu ikke fuldt klarlagt, hvorfor grundvandet nogle steder bliver brunt, mens det andre steder fra de samme geologiske lag ikke bliver farvet. Læs mere i Den Store Danske grundvandsforurening og -beskyttelse
Huminsyre, se humussyre.
(Naturen i Danmark)
humussyrer kan i søer med et lavt indhold af hydrogenkarbonat sænke pH yderligere. Mineralske syrer omfatter bl.a. svovlsyre og salpetersyre, og de har langt større pH-effekt end humussyrer. Svovlsyre dannes bl.a. ved forvitring af mineralet pyrit (jernsulfid, FeS2) under
(Naturen i Danmark)
humussyrer bundet i jorden, så de ikke udvaskes til søerne. I de seneste årtier er søvandets pH steget og svovlindholdet faldet som resultat af mindre dannelse af svovlsyre i atmosfæren. Mange af søerne er blevet voldsomt brunvandede, fordi den højere
(Naturen i Danmark)
humussyrer under nedbrydningen af døde lyngplanter. Det fremskynder opløsningen og udvaskningen af positive ioner. Længere nede i jorden neutraliseres syrerne, og jern- og aluminiumforbindelser udfældes. Dermed dannes et sort til rødbrunt, mere eller mindre hårdt allag (figur 6-7). Afsnittet
(Naturen i Danmark)
humussyrer, som de dominerende Sphagnum-mosser udvikler. Ved intakte vandstandsforhold er omsætningen forholdsvis lille og tørvedannelsen stor. På grund af den dannede Sphagnum-tørv har en højmose ofte en tydeligt hvælvet form. Mosernes udvikling Der har været i hundredvis af