humoreske
Humoreske, kortprosa, digt eller musikstykke af elskværdig munterhed, gerne af anekdotisk karakter, enklere end novelle, eksempelvis Gustav Wieds Lystige Historier og Antonin Dvořáks klaverstykker med titlen Humoresques.
Humoreske, kortprosa, digt eller musikstykke af elskværdig munterhed, gerne af anekdotisk karakter, enklere end novelle, eksempelvis Gustav Wieds Lystige Historier og Antonin Dvořáks klaverstykker med titlen Humoresques.
Humoresker, 1894 vokalværker 10 operaer, heriblandt Rusalka, 1900, og Armida, 1902-03 Stabat Mater for soli, kor og orkester, 1876-77 Messe D-dur for soli, kor og orgel, 1887 Requiem for soli, kor og orkester, 1890 Te Deum for
humoresker — under pseudonym — for at finansiere sit medicinske studium og forsørge familien efter faderens fallit. Fra 1884 arbejdede han som læge, men blev stadigt mere opslugt af sin forfattervirksomhed. Hans fortællinger, fx Sorg (1886, da. 1960 i Noveletter), Steppen (1888, da
Humoresker op. 6 (1865), hans gennembrud som klaverkomponist. Sammen med Nordraak og de danske musikervenner C.F.E. Horneman og G. Matthison-Hansen (1832-1909) grundlagde han i 1865 musikselskabet Euterpe til fremme af ny nordisk musik. Euterpe opløstes dog allerede i
lyrisk humoreske for soli, kor og orkester af Carl Nielsen med tekst af Aage Berntsen. Værket blev til, umiddelbart efter at Carl Nielsen havde fuldført førstesatsen til sin femte symfoni i 1921, og det blev uropført i Odense i 1922.
i Samuel Butlers satiriske heltedigt Hudibras (1663-78). Bladet har bragt oversatte og danske historier krydret med pikante tegninger af bl.a. Cosper, Jørgen Mogensen og Povl Norholt (1908-93) og humoresker af Willy Breinholst. Bladet udkommer stadig en gang årligt.
humoresker, dens vrøvlevers, spidse epigrammer og andet versificeret vid (J.H. Wessel, Halfdan Rasmussen), dens mange arter af komisk fortælling og roman (François Rabelais, Cervantes, Charles Dickens, Mark Twain). Med og uden digterisk grundlag har komikken dog sin særlige plads i
humoresker som Legetøjsbutikken (1919) og Den trekantede hat (1919), men han genspejlede også samtidens avantgarde, fx i samspil med Pablo Picassos kubisme i Parade (1917) og Georgij Jakulovs (1884-1928) konstruktivisme i Le Pas d'acier (1927). I 1932 blev
og erotisk digtning i fx Fiol og Sækkepibe (1910) til den lystige lethed i Ungkarlens Visebog (1925). Den indeholder bl.a. den lyriske humoreske Fynsk Forår, der blev førsteopført i 1922 med Carl Nielsens musik. Berntsen skrev desuden lærebøger i ortopædi.
(Dansk Biografisk Leksikon)
humoresken af Fantasistykker for Obo, op. 2 med dets elegante, ridderlig-romantiske holdning, og i trioen i strygersuitens intermezzo (rapsodiernes Svendsen med de lystige folkedanseagtige rytmer); men også den Gade-Hartmannske linje med dens vemodigt-molagtige "nordiske" præg genfindes bl.a