hulkel
Hulkel, konkavt rundet (indadbuende) profil; se også kel.
Hulkel, konkavt rundet (indadbuende) profil; se også kel.
Kel - hulkel, (af ty. Kehle 'strube, svælg, slugt, rille'), kehl, indadgående profilled i fx tag- og loftsgesimser eller i profillister, også kaldet hulkel.
Attisk basis, den mest almindelige basis for joniske søjler, bestående af en hulkel (trochilus) mellem to vulster (torus), hvoraf den nederste har større diameter og er højere end den øverste. Se søjleorden.
andre typiske tværsnitprofileringer fra de græske templer: Vulsten, hulkelen, kannelurer, tandsnit og den plane platte. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – historie Grækenland i Oldtiden (arkitektur) dorisk søjleorden jonisk søjleorden korinthisk søjleorden søjleorden entablement astragal akantusblad (bygningsdel)
hulkele). Hvis der findes en strandbred, er den opbygget af groft materiale (grus, sten og blokke) samt af nedstyrtede dele, der er mere eller mindre forarbejdet af bølgeslaget. Den vanddækkede del af profilet er som regel udformet som en plan
hulkel over rundstav, som er et profileret bånd), på en del af skibet er soklen dog blot med skråkant. De oprindelige døre er tilmurede og befinder sig siden tilbygningen af vestudvidelsen nu omtrent midt i skibet, og af rundbuede vinduer
Skotia, (gr. 'mørke, skygge', afledn. af skotos 'mørke'), i antik græsk arkitektur betegnelse for konkavt profilelement (hulkel) på søjlebaser. Se torus.
store søm fremstilles i dag undtagelsesvis ved hamring af glødende jernstykker. I Danmark og tilgrænsende egne har de fleste søm været fremstillet af en firkantet tråd, men andre steder har andre former været fremherskende, fx snoede, hulkelede eller trekantede tråde.
og poleres overfladen. Terrazzo blev især tidligere anvendt som ubrændbar gulvoverflade på trapper i etageejendomme samt som vandtæt gulv i badeværelser og toiletter. Det giver en meget robust, vandtæt og rengøringsvenlig overflade, som kan udformes med en vandtæt hulkel (opkant).
(Naturen i Danmark)
hulkeler, ved foden af de stejleste klinter. Erosionen i de stejle klinter sker ofte ved, at sammenhængende partier styrter ned på stranden, efter at bølgeerosion ved klintfoden har undermineret denne. Er klinten skabt i løsere materialer med en ringere sammenhængskraft