hudskelet
Hudskelet, se leddyr.
Hudskelet, se leddyr.
hudskelet, der beskytter mod udtørring. Da hudskelettet ikke kan vokse, må arachniderne gennemgå en række hudskifter for at blive større. Mider og edderkopper optræder talstærkt i naturen og har stor økologisk betydning som rovdyr, miderne tillige som planteædere. Miderne har
hudskelet er tyndt og mindre hårdt (svagere sklerotiseret) end hos de fleste andre biller. Kroppen er slank og noget flad, følehornene lange og trådformede, benene lange og slanke. Hos nogle af de mindre former er dækvingerne forkortede og dækker ikke
hudskelet. I praksis kendes dagsommerfugle næsten altid på en kombination af nogle få karakteristiske specialiseringer: Følehornene er fortykket mod spidsen (kølleformede). Vingerne er brede, ofte med stærke farvetegninger, og de klappes i hvile sammen over ryggen med oversiderne mod hinanden
hudskelet", kutikula, er en forudsætning for dyrenes vækst. I skiftets første fase (apolysis) løsnes den gamle kutikula fra de underliggende hudceller, som derpå afsondrer den nye kutikula, hvortil musklerne fæstes. I den anden fase (ecdysis), som undertiden først indtræder længe
hudskelet, der hos de uddøde panserrundmunde og -hajer dannede et sammenhængende hudpanser. Se også skelet. Respirationsorganer Hos rundmunde, brusk- og benfisk er respirationsorganerne gæller, som er beliggende i rækkestillede gællespalter bag hovedet. Vand indtages via munden og presses fra svælget
har et ydre hudskelet, og de kan derfor helt enkelt tørres. Insekterne anbringes på specielle nåle, hvorefter vinger, ben og følehorn spændes ud i den ønskede form og fastholdes med nåle. Efter tørring opbevares de nedstukket i insektkassers bløde bund.
hudskelet fæstnes musklerne vha. sener eller tynde udvækster. Krebsdyrenes nervesystem og sanseorganer er veludviklede. Fortil findes en kompliceret bygget hjerne, hvorfra der hos primitive former udgår en dobbelt streng med indbyrdes forbundne nerveknuder; de kan smelte sammen til en kompakt
hudskelet. Man forestiller sig almindeligvis, at størsteparten af kroppen hos de første leddyr var opbygget af temmelig ensartede led, hvis grundudstyr kan rekonstrueres ret detaljeret. Et sådant generaliseret led bærer en skleritplade (tergum) på oversiden, og et par lemmer har
hudskelet. I øvrigt kendetegnes plasterbillerne ved, at hovedet bagtil er brat halsformet indsnævret, forbrystet (pronotum) er uden skarpe sidekanter, vingedækkerne uden punktstriber, og for- og mellemfødder har fem led, bagfødderne fire. Plasterbillernes larver lever (med enkelte undtagelser) som parasitter hos