hormon
Hormon, se hormoner.
Hormon, se hormoner.
hormoner og deres virkning produktionssted hormon virkning hypofysens forlap adrenokortikotropt hormon (ACTH) frisætter binyrebarkhormoner gonadotrope hormoner (FSH og LH) frisætter kønshormoner og stimulerer æg- og sæddannelsen prolaktin stimulerer mælkesekretionen fra brystkirtlerne thyreoideastimulerende hormon (TSH) frisætter skjoldbruskkirtlens hormoner væksthormon (GH) stimulerer
hormoner, som alle bidrager til reguleringen af fordøjelsen ved at påvirke tarmbevægelserne og dannelsen af fordøjelsessafter. De bedst kendte hormoner er sekretin, gastrin, cholecystokinin, tarmglukagon og somatostatin. De mange hormoner og endokrine celler gør mave-tarm-kanalen til kroppens største
hormon (TRH), der begge dannes i hypothalamus. Dannelsen af thyreoideastimulerende hormon (TSH), der fremmes af thyreotropin releasing hormone (TRH), er en forudsætning for skjoldbruskkirtlens normale udvikling og funktion. TSH består af 204 aminosyrer. Follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH
hormon i blodet fremmes hormonproduktionen i kirtlen af hormoner fra hypothalamus via hypofysens thyreoideastimulerende hormon, TSH, og omvendt mindskes frigørelse af disse hormoner, hvis der er et højt indhold af skjoldbruskkirtelhormoner i blodet (feedback-regulering). Desuden synes det sympatiske nervesystem
hormoners receptorer; nogle stoffer efterligner de naturlige hormoners virkning (agonister), og andre blokerer for de naturlige hormoners virkning (antagonister). Nogle hormonforstyrrende stoffer virker uden at påvirke hormonreceptorerne, der ellers normalt er nødvendige for at frembringe et hormons virkning inde i
hormone, GnRH, hormon, der dannes i nerveceller i det nederste område af storhjernen, hypothalamus. Herfra afgives det til et lokalt blodkarnet, der når hypofysens forlap. GnRH regulerer ad denne vej frigørelsen af de overordnede kønshormoner LH (luteiniserende hormon) og FSH
hormoner, medikamenter eller giftstoffer, omkring cellen. Lefkowitz var blandt de første, der faktisk sporede en receptor. Han bandt radioaktivt jod til et hormon, og da hormonet koblede sig til en receptor på cellemembranen, kunne han identificere receptoren via den radioaktive
Antidiuretisk hormon, ADH, vasopressin, hormon, der dannes i hjernen og tilføres blodet i hypofysen; udløser antidiurese. Se nyre og væskebalance.
hormoner styres direkte af blodsukkerkoncentrationen. Endvidere medvirker hormoner fra tarmen, såkaldte inkretinshormoner, der udskilles ved fødeindtagelse, samt autonome nerver. De sidste har især betydning ved fysisk stress, hvor nerver tilhørende det sympatiske nervesystem hæmmer insulin- og øger glukagonsekretionen; herved skaffes