honningdug
Honningdug, se bladlus.
Honningdug, se bladlus.
honningdug. Bladlus kan både være føde og leverandør af honningdug. Nogle myrearter holder husdyr. Gul engmyre (Lasius flavus) holder bladlus. I tuen sidder bladlus på rødderne af græsser. Myrerne plejer bladlusene, opsamler deres honningdug og sørger for at placere dem
honningdug; kan overføre havrerødsot ærtebladlus ærter sugning på planter og bælge; belægning af honningdug; kan overføre ærteenationsvirus bedebladlus bederoer, spinat, hestebønner sugning på planter; belægning af honningdug ferskenbladlus bederoer, kartofler overfører virusgulsot til bederoer og virussygdomme til kartofler tæger bederoer
honningdug) er sukkerholdig og tiltrækker myrer. Begge parter har fordel heraf, idet myrerne får føde, og bladlusene får beskyttelse og soignering. Der er flere generationer om året. Normalt opstår hanner én gang årligt, sidst på sommeren eller om efteråret, og
honningdug, som bladlus afsætter på planterne. Nektaren, der udskilles af særlige kirtler i blomsten, nektarierne, har et højt sukkerindhold. Honningdug er ligeledes sukkerholdig plantesaft. Det indsamlede sukkerstof omdannes til honning og tjener som energireserve for bifamilien gennem hele året. Sukkeret
honningdug i deres korte levetid, som er fra nogle timer til et par uger. Udviklingsstadierne af dansemyg er altid knyttet til vådområder, det være sig fugtig jord, ferske vande af enhver art eller endog havet. Larverne kan være op til
honningdug (ofte over 1 kg/m2 pr. år), der dækker alt under træerne med et klæbrigt lag. Da lind har en velegnet skud- og kronbygning, og da der samtidig er gode muligheder for at forme træets krone ved beskæring, har arter
honningdug, pollen m.m., og nogle synes kun at indtage ikke-animalsk føde. I Danmark er seks netvingefamilier repræsenteret med i alt ca. 50 arter. Mest artsrige er de velkendte guldøjer (Chrysopidae) og florvinger (Hemerobiidae). Myreløverne (Myrmeleontidae) er vore største netvinger
honningdug e.l., som opsuges med den karakteristiske blødhudede og udkrængelige "snabel" (haustellum). Larvernes levevis varierer. Flertallet (familiegruppen Integripalpia) bygger transportable huse af plantestumper, sten m.m. og æder plantedele, algebelægninger etc. I en anden hovedgruppe (Annulipalpia) lever larverne i stationære silkerør
(Naturen i Danmark)
honningdug, der er en væsentlig energikilde for bl.a. myrer. Hvidtjørn har en særdeles rig blomstring; de tallerkenformede blomster kan levere nektar og pollen og er lettilgængelige selv for insekter med kort snabel. Blomsterne besøges derfor af en mangfoldighed af insekter