homofon
Homofoner er ord med samme udtale, men med forskellig betydning eller stavning, fx hver, vejr, vær!, værd. Læs mere i Den Store Danske homonym homograf
Homofoner er ord med samme udtale, men med forskellig betydning eller stavning, fx hver, vejr, vær!, værd. Læs mere i Den Store Danske homonym homograf
homofon. Den italienske frotolla, som fra ca. 1490 især blev dyrket ved hoffet i Mantova, var også hovedsagelig homofon. Den blev omkring 1530 erstattet af madrigalen, som blev umådelig populær og takket være nodetryk meget udbredt. Fransk-flamske komponister fortsatte
homofon med melodien i overstemmen og alle andre stemmer i samme rytme, den såkaldte kantionalkoral. Omkring 1600 skabtes de første koralbearbejdelser i venetiansk stil for to eller flere kor og instrumentalgrupper, og i 1618 udkom en samling koraludsættelser for to
homofon og først og fremmest tænkt til udførelse som solosang med (egen) lutledsagelse. Den var ofte tillige forsynet med stemmer for instrumenter og/eller sangere og kunne således også udføres fx som flerstemmig sang. Bølgen af ayres blev indledt med John
og begyndelsen af 1500-t. og var en vigtig forgænger for madrigalen. Frottolaen var enkel og homofon, hovedsagelig firestemmig og strofisk, evt. med omkvæd, til italiensksproget tekst. Melodien lå ofte i overstemmen, og understemmerne kunne udføres både instrumentalt og vokalt.
homofon med melodien i overstemmen, i engelsk kunstmusik omkring 1600 polyfon. Gaillarde optræder ofte som efterdans til pavane og indgår som sådan i suiten fra begyndelsen af 1600-t. Dansen har improviseret karakter, idet herre og dame skiftevis udfører kunstfærdige
italiensk instrumentalform, ligeledes benævnt gigue (fra det italienske strygeinstrument giga eller gige), i 12/8-takt, meget hurtig, homofon og i regelmæssige perioder. I suiten indgår gigue ofte som sidste sats. Gigue danses endnu i Irland og Skotland, hvor den kaldes jig.
har i tidens løb dannet grundlag for talrige flerstemmige udsættelser, både som dele af messer og som selvstændige kompositioner; pga. tekstens karakter er musikken ofte homofon og syllabisk. Læs mere i Den Store Danske den romerskkatolske kirke kirkeritual katolsk kirkemusik
følger hovedmelodien node mod node (som i en koral) eller danner et akkompagnementsmønster (som i fx en dans). Homofoniens modsætning er polyfonien, hvori alle stemmer er ligeberettigede. I praksis indgår homofone og polyfone træk ofte i musikken i forskellige vægtforhold.
Homografer er ord der skrives på samme måde, men har forskellig udtale og betydning, fx lyst (substantivet) i forhold til lyst (bøjningsform af verbet lyse). Læs mere i Den Store Danske homonym homofon