homilie
En homilie er en prædiken, som følger den bibelske tekst vers for vers. I kirkens ældste tid var en homilie menighedsforstanderens korte tale ud fra et skriftsted ved gudstjenestens slutning. Læs mere i Den Store Danske homiletik
En homilie er en prædiken, som følger den bibelske tekst vers for vers. I kirkens ældste tid var en homilie menighedsforstanderens korte tale ud fra et skriftsted ved gudstjenestens slutning. Læs mere i Den Store Danske homiletik
Homili er opbyggelig bibeludlægning, dvs. en prædiken, der udlægger teksten ord for ord. Læs mere i Den Store Danske homilie homiletik
homilie Om loven og nåden (på kirkeslavisk Slovo o zakone i blagodati), der er et af de tidligste betydende værker i oldrussisk litteratur samt en vigtig kilde til Rusrigets historie under Jaroslav den Vise. Særlig betydning har værket ved endnu
homili fra før 1050: Om loven og nåden (Slovo o zakone i blagodati). Heri tituleres både Vladimir den Hellige og hans søn Jaroslav den Vise kagan. Betydningen er her snarest at titelbæreren repræsenterer den øverste magt blandt rus. Derfor kan
homilier, lovtaler og hagiografiske værker om munke og patriarker. Måske i 600-700-tallet blev "cyklerne" til, en række pompøse og legendariske grupper af tekster samlet omkring centrale personer eller begivenheder fra kirkehistorien. Disse værker har både skullet underholde og
homilier og et historisk værk om den manikæiske kirke. For det andet Kellis-fundet fra al-Dakhla, der skyldes australske arkæologer i 1990rne. Her fandtes både papyrusblade og trætavler på syrisk, græsk og koptisk; der er breve fra Mani, hymner
homilie Om loven og nåden (Slovo o zakone i blagodati) set som parallel til Konstantin den Store og hans mor Helena. Hvor disse havde bragt korset fra Jerusalem til Konstantinopel, så var det Olga som en ny Helena og Vladimir
homilier) og lærde bibelkommentarer, der alle er præget af den ordrette teksts allegoriske omtolkning til en moralsk eller åndelig betydning. Han etablerede med Hexapla en tekstkritisk bibel ved at sidestille fem forskellige bibeludgaver på hebraisk og græsk. Det primære mål
Homilier og Recognitioner, romanagtige beretninger om Klemens' familie og hans rejser med apostlen Peter. Mens Homilierne er bevaret på græsk, findes Recognitionerne kun i oversættelser til latin og syrisk. På lange stræk rummer Homilierne og Recognitionerne ordret samme tekst, og
homilier over Lukasevangeliet og en prædiken til epifanifesten. Titus døde under kejser Valens, d.v.s. senest år 378. I de to første bøger af Mod manikæerne ville Titus forhindre, at ikke-kristne tilsluttede sig manikæismen, og derfor benyttede han ikke Bibelen