hofte
Hofte, lat. regio coxae, den legemsregion, der ligger på siden af bækkenet, opadtil begrænset af hoftebenskammen, bagtil grænsende op til sædet og fortil til lysken og den øverste del af lårets forside. Se også ben og bækken. Leddet Dybt i
Hofte, lat. regio coxae, den legemsregion, der ligger på siden af bækkenet, opadtil begrænset af hoftebenskammen, bagtil grænsende op til sædet og fortil til lysken og den øverste del af lårets forside. Se også ben og bækken. Leddet Dybt i
hofte-ratio (taljeomfang divideret med hofteomfang). De grænseværdier, der almindeligvis benyttes til at beskrive personer med lille eller acceptabel helbredsrisiko, er taljeomfang under 90 cm for begge køn og talje-hofte-ratio under 0,8 for kvinder og under 1,0 for
hoften i en meget stærk og stabil kugleledforbindelse med hoftebenets ledskål. Ledhovedet bæres af lårbenshalsen (collum femoris), der hos den voksne danner en vinkel på 130° med lårbensskaftet (ca. 150° ved fødslen; 120° hos oldingen). Kraftige muskler med udspring fra
hoftens bøjemuskel. Inden hælanslag opbremses underbenets fremsving af hasemusklerne, hvilket skåner knæleddets ledbånd, som ellers måtte bremse fremsvinget. Ganghastigheden, som er produktet af skridtlængde og kadence (skridt pr. tidsenhed), er ved almindelig gang 4-6 km/h. Ved rask gang stiger
Iskio-, (af gr. ischion hofte), hofte-; sædebens-.
hoften, og mændenes posebukser blev mere stofrige og kunne forlænges til knæene. På Christian 4.s tid hørte posede ærmer, kniplinger og støvler med firkantede snuder til stilen. Den franske barok fik sit mest ekstravagante udtryk under Ludvig 14. den
hoften ind i nye gummimaterialer, ligesom brystet holdtes inde af den nye brystholder. Paul Poiret berømmedes for sine art déco-design af tyrkerbukser, turbaner og kimonoer. I 1920'erne opstod en ny, sportstrænet kvindetype og en drenget mode (à la
hofte, og det benævntes derfor undertiden som akselbånd. I midten af 1700-tallet blev det dog almindeligt at bære det om livet. I nyere tid betegner ordet skærf et bredt livbælte som bæres til smoking. Skærf var ofte vævet i
hofte- og knæled foruden forskellige mindre hjælpemidler i køkkenet ved slidgigt i hænderne. Den medicinske behandling består i smertestillende lægemidler, fx paracetamol (se gigt (lægemidler)). Indsprøjtninger i leddet med binyrebarkhormon anvendes undertiden, især hvis der samtidig er ledhævelse. Ledsmerterne kan
hofter og fremoverbøjede kroppe i rytmisk modspil. Ofte gentages bevægelser med en nærmest uendelig, pumpende energi, der i den traditionelle dans kunne bringe danseren i ekstase. Bevægelserne udføres som regel i variationer inden for et fastlagt grundmønster. Afrikansk dans er