himmelske stammer
Himmelske stammer, (kin. tian gan), betegnelse, som sammen med 'jordiske grene', di zhi, anvendtes for tidsenhederne i Kinas traditionelle cykliske kalender. Se kalendertegn.
Himmelske stammer, (kin. tian gan), betegnelse, som sammen med 'jordiske grene', di zhi, anvendtes for tidsenhederne i Kinas traditionelle cykliske kalender. Se kalendertegn.
himmelske stammer. En måned bestod af tre tidagesuger. De ti himmelske stammer blev kombineret med et andet sæt bestående af 12 skrifttegn, de jordiske grene, således at stammer og grene parvis beskrev en cyklus, der havde 60 forskellige kombinationer. Begyndende
Jordiske grene, (kin. di zhi), Sammen med de himmelske stammer, tian gan, blev de jordiske grene anvendt til at betegne tidsenheder i den traditionelle kinesiske cykliske kalender, se kalendertegn.
stammer fra 1500-tallets begyndelse, der dækker både vægge og hvælv. Motiverne er forskellige, men hvælvets malerier viser forskellige guddommelige forestillinger (det Himmelske Jerusalem, Treenigheden, Gud som Skaber og Dommedag), mens motiverne på væggene viser en skildring af skabelsesberetningen og
stammer; disse sten mentes at besidde en mirakuløs kraft. Beskrivelsen i Johannes' Åbenbaring, kap.21 af det himmelske Jerusalems 12 grundsten og 12 perleporte influerede på middelalderens anvendelse af ædelsten ikke blot i den kristne, men også i den jødiske og
stammer fra 1712, var oprindeligt placeret i det katolske Hofkapelle i det daværende Komödienhaus. Den fremstod oprindeligt i rå træ, men blev forgyldt i 1724 af Kretzschmar. I 1748 overførtes Permosers værk til Katholische Hofkirche. Prædikestolens udsmykning viser de himmelske
stammer fra 1712, var oprindeligt placeret i det katolske Hofkapelle i det daværende Komödienhaus. Prædikestolen, der oprindeligt fremstod i rå træ, blev forgyldt i 1724 af Johann Joachim Kretzschmar. I 1748 overførtes Permosers værk til Chiaveris kirke. Prædikestolen viser de himmelske
himmelske liv. Santa Pudenziana i Rom fra slutningen af 300-t. har endnu sin apsismosaik, der viser Kristus som læreren, forkynderen af et nyt budskab. Også Roms nye, mægtige Pauluskirke, San Paolo Fuori le Mura, stammer fra denne tid og
himmelske Jerusalem, og det var bygmestrenes opgave at gå den guddommelige skaber i bedene. Med 1300-tallets nominalismestrid synes de oven for skitserede opfattelser i nogen grad at tabe terræn til fordel for mere overvældende ornamentik og dekoration og på bekostning af klarhed og overskuelighed. Man støder dog stadig på
himmelsk væsen, der bringer ondt over mennesker, bidrog til at sikre den nødvendige distance mellem den retfærdige Gud og den uretfærdige lidelse. Forestillingerne om en ond magt, der plager menneskene, videreføres i forstærket form i de ikke-kanoniske skrifter, apokryferne og pseudepigraferne, hvor Satan optræder under navne som Mastema, Belial