himmellegeme
er betegnelsen for en klode i verdensrummet, såsom en sol, måne, planet eller stjerne. Læs mere i Den Store Danske astronomi
er betegnelsen for en klode i verdensrummet, såsom en sol, måne, planet eller stjerne. Læs mere i Den Store Danske astronomi
himmellegemet og kimingen (linjen, hvor himmel og hav mødes), dels kendskab til himmellegemets deklination på observationstidspunktet, dvs. vinklen mellem ækvator og den breddeparallel, hvor himmellegemet er i zenit (se astronomiske koordinater). Måles højden, når himmellegemet står højest på himlen, dvs
himmellegeme af en vis størrelse, der kredser omkring en stjerne. For at regnes for en planet skal himmellegemet være så stort, at tyngdekraften bestemmer dets overordnede form, dvs. at det er omtrent kugleformet; ofte sættes grænsen ved en radius på
himmellegemer står højest på himlen), og 2) at den store skala på kikkerten er kredsformet. Ved en måling med en meridiankreds får man to koordinater: Kikkertens hældning, hvorfra man kan bestemme himmellegemets deklination, og en tidsmåling for himmellegemets passage gennem
Længde, ekliptisk længde, ekliptikalængde, den ene af et himmellegemes koordinater i ekliptikasystemet målt som vinkelafstanden fra forårspunktet mod øst langs ekliptika (Solsystemets symmetriplan) til himmellegemets breddecirkel (cirklen gennem ekliptikas poler og himmellegemet).
Satellit, (af lat. satelles 'livvagt, drabant, tjener', gen. satellitis), måne, drabant, større himmellegeme, der kredser om en planet. Se også Solsystemet.
Sol, lysende himmellegeme, hvorom en eller flere planeter kredser; se Solen og stjerne.
himmellegeme i ækvatorsystemet. Timevinklen er vinklen mellem iagttagerens meridian og storcirklen gennem himmelpolerne og himmellegemet. Når den udtrykkes i timer og minutter (idet 24 h = 360°), angiver timevinklen den tid, målt i stjernetid, der er forløbet, siden himmellegemet sidst passerede
er betegnelsen for hele Jorden med dens verdensdele og de levende væsener på den. I analogi hermed kan planeter og andre himmellegemer også betegnes som verdener.
mod hvilket et himmellegeme eller en samling af himmellegemer tilsyneladende bevæger sig. Solens og dermed Solsystemets apeks ligger i stjernebilledet Herkules og er bestemt ved måling af nære stjerners egenbevægelse. Vor galakses (Mælkevejssystemets) apeks ligger mellem stjernebillederne Svanen og Cepheus.