himmelkuglen
himmelhvælvingen, er den kugleflade omkring Jorden, hvorpå stjernerne og de andre himmellegemer tilsyneladende befinder sig.
himmelhvælvingen, er den kugleflade omkring Jorden, hvorpå stjernerne og de andre himmellegemer tilsyneladende befinder sig.
himmelhvælvingen fremtræder som ophøjet, altomfattende og helt unddraget menneskelig indflydelse. Guder og himmel hører derfor umiddelbart sammen; ofte er glosen for guder og glosen for himmel den samme, fx på kinesisk, tian, eller de er nært beslægtet som på sanskrit
himmelhvælvingen som altomfattende, urokkelig og uden for menneskelig indflydelse. Den udbredte forestilling om nære og påvirkelige guder har i flere kulturer fortrængt forestillingen om himmelgudens almagt, hvorved himmelguden opfattes som passiv, deus otiosus. En sådan passivitet kendes dog ikke inden
himmelhvælvingen. På den satte de gnister fra Muspellheim som sol, måne og stjerner og fastsatte dage og år. I dette land byggede de Midgård, menneskenes hjem. Endelig skabtes det første menneskepar af to træer, Ask og Embla. Her synes det
himmelhvælvingen, der er skabt af Ymers hjerneskal; den rige Andvare, som kan forvandle sig til en gedde; Durin og Svalin, der smedede sværdet Tyrfing; Brok og Sindre, der smedede Odins ring, Draupner, og Tors hammer, Mjølner. I sagaerne, folkeviserne og
Firmamental er et ord fra latin for hørende til himmelhvælvingen.
himmelhvælvingen) er Kristus, som flankeres af to engle delvist indhyllet i skyer. Prædikestolen er et renæssancearbejde med årstallet "1711" malet under storfeltet. Den er udført i egetræ med fire storfelter og har nyere lydhimmel, dvs. baldakin, og opgangspanel. I de
af jætten Narfe. Den mørklødede Nat får i sit ægteskab med asen Delling sønnen Dag, som er lys og skinnende. Hver nat trækker hesten Rimfaxe Nats kærre hen over himmelhvælvingen. Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi
himmelhvælving, fremstillet som en kvindeskikkelse. Om aftenen sluger Nut Solen, der om natten vandrer gennem hendes krop, hvorefter den genfødes næste morgen. Da Nut således associeres med Underverdenen, bliver hun også de dødes beskytter. Læs mere i Den Store Danske
himmelhvælvingen. Alle figurerne er guldbelagt. Er tolkningen af de stiliserede figurer rigtig, var skibet allerede på dette tidspunkt ifølge datidens trosforestillinger knyttet til Solens (og Månens) transport over himlen. Måske har skiven oprindelig været placeret på en skibsmodel, og den