himation
Himation, (gr. 'kappe'), stor, firkantet kappe, som kendes fra det græske område fra 500-t. f.Kr. Himation var oprindelig af uld og blev draperet om kroppen eller lukket med en eller flere dragtnåle på den ene skulder. Kappen anvendtes som
Himation, (gr. 'kappe'), stor, firkantet kappe, som kendes fra det græske område fra 500-t. f.Kr. Himation var oprindelig af uld og blev draperet om kroppen eller lukket med en eller flere dragtnåle på den ene skulder. Kappen anvendtes som
himation og til mænd også chlamys. Den inderste romerske dragt var tunika, som i løbet af 100-t. e.Kr. fik lange ærmer. Herover kunne ærbare romerske kvinder bære en lang stola, som dog også kunne bæres alene. Mænd anvendte som
lat., beslægtet med pallium), langt, rektangulært stykke stof, især anvendt som kappe af kvinder i Romerriget. Palla, som var af uld, hør eller silke, kunne være forsynet med frynser eller knuder på langsiderne. Den svarede til den antikke græske himation.
skuldre. Paven har siden 800-tallet tildelt palliet til ærkebiskopper. Det er videreudviklet af antikkens lange, rektangulære kappe, oftest båret af ikke-romere, især grækere. Pallium svarer til den græske himation. Læs mere i Den Store Danske den romerskkatolske kirke
(Gyldendals Teaterleksikon)
himation ‘draperet overstykke’), hvor både karakterer og kostumer var skabt efter græsk forbillede. Formen blev skabt i det 3. årh. f.Kr. og varede ca. 200 år. Bl.a. Plautus og Terents skrev fabulae palliatae. 4) Fabula praetexta, en mere tragisk form
(Gyldendals Teaterleksikon)
himation (draperet overstykke), de mandlige lang eller kort chiton og clamys (kort asymmetrisk kappe holdt sammen ved den ene skulder), begge med rig udsmykning og rene farver, lyse eller mørke alt efter karakteren. Hertil kom kothurner (sandal eller sko med