herse
Herse er en norsk høvdingetitel, der indtil midten af 1000-tallet blev brugt i Vestnorge. Den var arvelig i visse stormandsslægter. Der var ikke knyttet offentlige funktioner til herseværdigheden.
Herse er en norsk høvdingetitel, der indtil midten af 1000-tallet blev brugt i Vestnorge. Den var arvelig i visse stormandsslægter. Der var ikke knyttet offentlige funktioner til herseværdigheden.
(Nordisk Mytologi)
Herse, norsk høvdingetitel i tiden frem til ca. 1050; har muligvis - i lighed med jarler - haft en religiøs funktion, der kan minde om godens.
Herse og Pandrosos. Trods alle forbud lindede to af pigerne af nysgerrighed på låget, men ved synet af slangebarnet Erechthonios blev de ramt af vanvid. De sprang ud fra Akropolis og fik siden små helligdomme nær Erechtheion (om den årlige
Harcelere, (af fr. harceler, oldfr. herceler, af herser harve), drille; spotte (over).
Kommandersergent, (fr. fr. kommandere + sergent), spøgefuldt person, der herser med andre.
herse med op mod 17.000 statister ad gangen, og næsten alle danskere, der siden har skrevet erindringer fra Theresienstadt, bl.a. overrabiner Max Friediger, har hæftet sig ved Gerron og hans ildhu. Den 90 minutter lange film skulle vise, hvordan jøderne
herser impulsivt og sadistisk med de menige soldater. Mailers egne oplevelser i hæren har sikkert givet inspiration til værker som novellen “The Language of Men," der først udkom i Esquire Magazine 1. april 1953. Mailers soldater er i høj grad
Tillige med sine søstre Aglauros og Herse blev hun ramt af vanvid, da de alle tre havde trodset Athenas forbud mod at åbne en betroet kiste. Læs mere i Den Store Danske athenske sagnkreds olympiske guder græsk religion og mytologi
(Trap Danmark)
hersede med dem fra morgen til sen aften, da kirkeklokkerne ringede til midnatsmesse. Det var nemlig juleaften! Stenen ligger i stengærde mellem skov og ager. Historisk tidHistorisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden
(Dansk Biografisk Leksikon)
Hersen paa Stejnarstad, 1883, Rettergang og Skriftegang, 1884, Kastelsfangen, 1886, Karreten fra Lønneskov, 1888 ligesom den meget populære børnebog Ingeborgs Medgift, 1899 (senere udkommet m. titlen Trællen), mens andre har stof fra hans hjemegn Langeland og Fyn fx Skovstrup-Folk