hepplewhite
Hepplewhite, (efter den engelske møbelarkitekt George Hepplewhite (død 1786)), en engelsk møbelstil i 1700-tallet.
Hepplewhite, (efter den engelske møbelarkitekt George Hepplewhite (død 1786)), en engelsk møbelstil i 1700-tallet.
Hepplewhite, d. 1786, britisk møbelsnedker. I London blev George Hepplewhite leder af et møbelfirma, som hans enke videreførte. I 1788 blev hans tegninger udgivet i et plancheværk, Cabinet-Maker and Upholsterer's Guide. George Hepplewhite lancerede ikke en ny stil
Hepplewhite-stil kendes; hans navn er især knyttet til en enkel pindestol i mahogni, hvis type senere fik mange efterkommere. For Nicolai Abildgaard udførte Jens Brøtterup et sæt nyantikke siddemøbler til hoffet, og for C.F. Harsdorff udførte han modellen til
Hepplewhite, Sheraton og Adam. Centraleuropa fulgte i sporene på fransk møbelkunst; i Nordeuropa nedtonedes dekorationens mængde gerne, men også her blev det skulpturelle islæt optaget. Dansk møbelkunst, repræsenteret af bl.a. Mathias Ortmann, prægedes i 1700-tallet lige så meget af
til finere engelske møbler af bl.a. Robert Adam, George Hepplewhite og Thomas Sheraton. I dag bruges satinwood kun i mindre mængder til små, drejede genstande og finer til intarsia. En anden kilde til satinwood er Chloroxylon swietenia, se Ceylon citron.
Hepplewhite og Thomas Sheraton, der tillige udgav illustrerede møbelkataloger. Robert Adam introducerede en elegant klassicisme med bemalede møbler. Også på keramikkens felt bød 1700-tallet på nyskabelser: Stengods fra Staffordshire, basaltgods og jasperware af Josiah Wedgwood og keramik med trykt
Hepplewhite inspireret af Robert Adam, og de tegnede begge møbler i satintræ med blomsterintarsia eller malet dekoration og lige, tilspidsede ben. Thomas Sheratons stole kendes dog på armene, der svajer ved tilkoblingen til ryggen, og på kvadratiske eller rektangulære former
(Dansk Biografisk Leksikon)
Hepplewhite og Thomas Sheraton. - Et svagt punkt i L.s tilværelse var hans svigtende økonomiske sans. Han blev erklæret konkurs 1794, men reddede sig ved en tvangsakkord og den omstændighed, at hoffet fik særlig brug for ham efter Christiansborgs brand samme