helstatspolitik
Helstatspolitik, de politiske bestræbelser i Danmark indtil 1864 på at bevare Hertugdømmerne, dvs. Slesvig, Holsten og Lauenburg inden for det danske monarki. Heroverfor stod slesvig-holstenismen og Ejderpolitikken.
Helstatspolitik, de politiske bestræbelser i Danmark indtil 1864 på at bevare Hertugdømmerne, dvs. Slesvig, Holsten og Lauenburg inden for det danske monarki. Heroverfor stod slesvig-holstenismen og Ejderpolitikken.
helstatspolitik, hvor han under slagordet "den europæiske nødvendighed" tegnede den upopulære politik mht. Hertugdømmerne (se Helstaten). I 1851-1854 var han udenrigsminister og i 1852-1853 tillige premierminister. Bluhme gennemførte de såkaldte aftaler af 1851-52 med de tyske stormagter
helstatspolitiker, men pjecen "Skandinavismen praktisk" fra 1857 angav et holdningsskifte. Som folketingsmedlem 1858-61 tilhørte han De Ejderdanske Bondevenner, hvilket førte til posten som udenrigsminister i ministeriet Rotwitt 1859-60. Det var Blixen Fineckes mål at udskille Holsten af riget
i 1773, da den danske konge, der tillige herskede over Norge indtil 1814, opnåede uindskrænket herredømme over Hertugdømmerne; udtrykket helstatspolitik er almindelig brugt om de kræfter, der over for de øgede nationale spændinger søgte at hævde respekten for monarkiets flernationale sammensætning.
helstatspolitik rejste det nationale banner, da de gjorde danskhedens sag i Slesvig til deres, blev nationalliberale, og bearbejdede den offentlige mening i deres hovedorgan med det politisk bevidst valgte navn Fædrelandet. Først 1845, da bønderne mistede troen på, at kongen
det norske jerns pris oversteg 11 rigsdaler pr. skippund (160 kg), ville monopolet bortfalde. Jernmonopolet var et led i den økonomiske helstatspolitik og medvirkede til at holde jernprisen stabil. Det ophævedes reelt i 1794, formelt først med Toldloven af 1797.
helstatspolitik, og formålet var at give de danske godsejere, der i forvejen besad et reelt monopol pga. en næsten prohibitiv importtold, et sikkert afsætningsmarked til højere priser. Modsat jernmonopolet indeholdt kornmonopolet ikke en prismæssig maksimumgrænse, så producenterne og kornkøbmændene kunne
helstatspolitik. På det udenrigspolitiske område havde statsdelene lige kår. Byrderne ved revanchepolitikken, dvs. forsøgene på at generobre Danmarks afståede skånske provinser og de norske provinser Bohuslän, Härjedalen og Jämtland, var fælles; krigen 1709-20 blev dog ført på norsk jord
(Danmarkshistorien)
helstatspolitik. Landet blev administreret af de samme regeringskollegier, som administrerede Danmark. En reel uddelegering af magt til en norsk statholder fandt kun sted i krigs- og krisesituationer og blev trukket tilbage i samme øjeblik, forholdene tillod det; og gennem hele
(Danmarkshistorien)
helstatspolitik langt mindre konsekvent og dens resultater mindre markante. Slesvig og Holsten havde en godsstruktur som den danske, og i de to hertugdømmer fulgte den danske konge den samme uddelegeringspolitik som i Danmark. Politisk havde han så meget mere grund