hellenistisk
Hellenistisk betyder ‘som vedrører hellenismen’.
Hellenistisk betyder ‘som vedrører hellenismen’.
Hellenistisk jødedom kan ses beskrevet i modsætning til judaistisk eller hebraisksproget jødedom (jf. fx Apostlenes Gerninger, 6,1); i bredere forstand betegner hellenistisk jødedom de dele af den antikke jødedom, der menes at være påvirket af hellenistisk sprog og tankegang
hellenistisk tradition, dels for de teknisk fineste eksemplers vedkommende i hellenistiske portrætter i den græsktalende verden. Især de nøgternt, nærmest pedantisk registrerende, stive og livløse portrætter i italisk-hellenistisk tradition er ofte blevet tolket som forarbejdet på basis af dødsmasker
hellenistisk tid. Litteratur beregnet for et anonymt læsende publikum vandt frem især i Alexandria i forbindelse med ptolemæernes bibliotek, hvor også filologi, kritik og poetik blev grundlagt som typiske hellenistiske fænomener. Alexandrinernes arbejde har i høj grad været medbestemmende for
hellenistiske kongedømmer førte til, at næsten alle poleis i hellenistisk og romersk tid var afhængige bystater. Men den oldgræske civilisation forblev en bystatskultur, og hellenerne gjorde intet forsøg på at samle bystaterne til én stor territorial enhedsstat. Bestræbelser på at
hellenistisk tid. Periodens kendteste maler var Apelles. Den hellenistiske periode (ca. 323-31 f.v.t,) Med udvidelsen af den græske verden gennem Alexanders erobringer var kunsten ikke længere entydig, og den udgik ikke længere fra de traditionelle kunstcentre. Nye vigtige centre
hellenistisk tid fra ca. 330 til ca. 200 f.Kr. Overalt hvor hellenerne trængte frem, grundlagde de byer, poleis, i arkaisk tid som selvstændige stater, i hellenistisk tid som administrative centre i kongerigerne. Karakteristisk for begge perioder er udvandrernes stædige fastholdelse
Hellenistisk tid I hellenistisk tid (ca. 323 f.v.t.-31 f.v.t.) fortsatte nedgangsperioden. I 280 f.v.t. beherskede romerne hele Etrurien og begyndte fra 200-tallet at anlægge kolonier. Efter Forbundsfællekrigen (91-88 f.v.t.) fik de etruskiske byer romersk borgerret, og kulturen
hellenistiske. Det gælder bl.a. Plautus og Terents samt Catul, som dog også imiterede arkaiske digtere som Sapfo, ligesom senere Horats. Homer blev af romerne set gennem det hellenistiske epos' prisme, den klassiske tragedie gennem det hellenistiske drama. De græske myter
hellenistiske Egypten den nye horoskopastrologi. De udnyttede både babyloniske, egyptiske og græske elementer. Astrologi fik et helt nyt grundlag i overensstemmelse med platonisk og aristotelisk verdensanskuelse; hellenistiske filosofiske begreber som sammenhængen mellem Universet, makrokosmos, og mennesket, mikrokosmos, blev indarbejdet. Stjernetegnenes