heliocentrisk
Heliocentrisk, med Solen som midtpunkt. Se heliocentrisk verdensbillede.
Heliocentrisk, med Solen som midtpunkt. Se heliocentrisk verdensbillede.
Heliocentriske koordinater, (af gr. helios 'sol' og afledn. af centrum), koordinatsystem, som bruges til at beskrive retningen til et himmellegeme set fra Solen. Se astronomiske koordinater.
Heliocentrisk verdensbillede, verdensbillede med Solen som ubevægeligt centrum, hvorom planeterne bevæger sig. Det blev foreslået allerede af Aristarchos fra Samos i 200-t. f.Kr., men fik først afgørende indflydelse med Kopernikus' hypotese fra 1543. Det afløste det ptolemæiske verdensbillede, som
heliocentriske eller barycentriske koordinater Ved beskrivelsen af de forskellige typer astronomiske koordinater har der ikke været lagt vægt på, hvor koordinatsystemets centrum befandt sig. For horisontsystemet er iagttageren det eneste naturlige centrum (topocentriske koordinater). For de øvrige systemer kan centrum
heliocentrisk (dvs. solcentreret) verdensbillede. I år 1600 blev han dømt som kætter og brændt på bålet. Giordano Brunos liv I sin studietid i Napoli indtrådte Giordano Bruno i 1565 i dominikanerordenen og blev præsteviet i 1572. Under mistanke for fritænkeri
heliocentriske verdensbillede De følgende århundreder bragte mange naturvidenskabelige og astronomiske opdagelser udført af personer som Galileo Galilei, Johannes Kepler og Tycho Brahe. Det var blandt andet grundlaget for introduktionen af det heliocentriske verdensbillede, hvor Jorden drejer rundt om Solen, der
heliocentriske verdensbillede, der skitseredes af Archimedes' samtidige, Aristarchos fra Samos. For det andet viser Archimedes, at det er matematisk muligt at udtrykke selv uhyre store tal (som fx antallet af sandkorn, der ville fylde et kugleformet univers med diameteren 10.000.000.000 stadier
heliocentrisk verdensbillede, dvs. med Solen i centrum. Han målte Jordens, Månens og Solens relative afstande og kunne påvise, at Solen langt overgik Jorden i størrelse. Selve målingen udnyttede, at ved halvmåne er vinklen mellem sigtelinjerne Månen-Solen og Månen-Jorden
heliocentriske model for planeternes bevægelse i cirkelbaner om Solen — så at sige flyttede verdens centrum fra Jorden til Solen. Herved kunne de observerede planetbevægelser forklares langt simplere end i den geocentriske model. Men teorien påkaldte sig stor modstand fra den
heliocentriske verdensbillede. I 1675 beskrev hollænderen Antonie van Leeuwenhoek sine iagttagelser af animalkyler, dvs. encellede organismer (protozoer) i vand fra fx pytter, bakterier af forskellig størrelse og facon samt sædceller, og han undersøgte bl.a. mikrostrukturen af muskler, øjets linse og