heliakisk
Heliakisk, (af gr. heliakos, af helios sol), vedr. Solen.
Heliakisk, (af gr. heliakos, af helios sol), vedr. Solen.
Heliakisk opgang er det fænomen, at en stjerne første gang står op før Solen, så den netop er synlig om morgenen inden daggry. Sirius' heliakiske opgang markerer begyndelsen på hundedagene. Læs mere i Den Store Danske stjerne Sirius hundedagene
heliakiske opgang. Året faldt derefter i tre årstider, akhet (oversvømmelse), peret (opdukken) og shemu (indtørring). Oprindelig var denne inddeling sandsynligvis uden sammenhæng med astronomiske iagttagelser, men blev tidligt knyttet til Sirius' heliakiske opgang. Ved siden af dette landbrugsår eksisterede en
heliakiske opgang. Året faldt derefter i tre årstider, der var navngivet efter Nilens cyklus: akhet ('oversvømmelse'), peret ('tilsynekomst') og shemu ('indtørring'). Hvert fjerde år rykkede det egyptiske nytår en dag frem i forhold til Sirius’ heliakiske opgang og vandrede hele
heliakisk opgang. Den heliakiske opgang markerede i oldtidens Egypten begyndelsen på Nilens årlige oversvømmelse og dermed nytåret i den ældste egyptiske kalender. Solens vandring i Løven Gennem tiden har datoerne for hundedagene forskudt sig; de falder sammen med Solens vandring
heliakiske opgang ved sommersolhverv omkring 3000 år f.v.t., og den blev dermed sat i forbindelse med Nilens årlige oversvømmelse og med sommerens hedeste dage, også kaldet hundedagene. I flere kilder fra oldtiden omtales stjernen som rødlig, men et farveskift kan
heliakiske opgang i maj høstens og sommerens begyndelse, mens nedgangen i november angav vinterens begyndelse og dermed sæsonstart for pløjning, udsæd og for skibsfartens ophør. Andre kulturer har på lignende vis brugt Plejaderne som kalender. Plejaderne i den græske mytologi