helgenskrin
Et helgenskrin er en beholder til relikvier. Helgenskrinet er bedre kendt som relikvarium.
Et helgenskrin er en beholder til relikvier. Helgenskrinet er bedre kendt som relikvarium.
helgenskrin, beholder til opbevaring af relikvier, ofte udformet som et skrin i kostbare materialer (guld, sølv, elfenben e.l.) og udsmykket med ædelsten. Relikvarier kan have en form, der refererer til indholdet, fx et kors til en splint af Kristi kors
helgenskrin, relikviekors, alterkalke og lysestager, ofte forsynet med ædelstene og emalje. Konstantinopel var centrum for den rige byzantinske guldsmedekunst; efter det fjerde korstog i 1204 blev mange pragtgenstande ført herfra til vesteuropæiske kirker, således kom alterbordsforsiden i guld og emalje
Hierotek, (gr. hiero- + -tek), helgenskrin.
helgenskrin med knoglerne af Knud den Hellige og formentlig hans bror Benedikt. Altertavlen Fløjaltertavlen i det hævede kor er et enestående rigt arbejde af Claus Berg fra ca. 1515-1525, der ligesom den store ligsten over kong Hans, også fra
helgenskrin fra 1189 gik tabt ved bybranden i 1726. Kirkens hjemmeside; se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk Sortebrødre Kirke Den tidligere Søndre Sogns Kirke fik i 2004 sit gamle navn tilbage. Den er en treskibet langhusbygning, hvis midterste del udgør
(Dansk Biografisk Leksikon)
helgenskrin svøbt i fin byzantinsk silke med det kejserlige ornemønster og derpå placeres på alteret i Skt. Knuds kirke. Skrin og silke var antagelig en gave fra Knuds enke Edel der siden 1092 var hertuginde af Apulien. Som kongehelgen gled
(Trap Danmark)
helgenskrin af egetræ, oprindelig beklædt med forgyldte metalplader. Kisten har haft skrålåg, ligesom det ses på det andet bevarede, kun lidt yngre skrin med liget af Benedikt. Blandt tekstilerne fra Knuds skrin er et syditaliensk silketæppe med ørnemotiver og en
(Dansk Biografisk Leksikon)
helgenskrin i Odense. E. hører til de kvinder som gennem ægteskaber skabte forbindelse mellem fyrstehuse i de forskellige dele af Europa. Familie Forældre: Robert, greve af Flandern, kaldet Friseren (1071-93) og Gertrude. Gift 1. gang ca. 1080 med Knud
(Dansk Biografisk Leksikon)
helgenskrin). 11.7. holdtes et stort marked i staden. Uden for Danmarks grænser var K. næppe synderlig kendt; mærkeligt er det da, at ikke mindre end tre middelalderlige tekster af hans legende (manuskripter fra 13- og 1400-tallet) er fundet i