hedelyng
Hedelyng, se lyng.
Hedelyng, se lyng.
(Naturen i Danmark)
Hedelyng er den vigtigste planteart på danske heder. Det er i høj grad den, der bestemmer vilkårene for de andre planter og for dyrene. Hedelyngs livscyklus er derfor af afgørende betydning for alle andre processer i heden. Hedelyng gennemgår fire
hedelyng, Calluna, i lyngfamilien med kun én art, hedelyng (Calluna vulgaris). Det er en stærkt forgrenet, op til 50 cm høj busk. De små blomster har et dybt fliget, violet, sjældent hvidt bæger og en firedelt ligeledes violet krone, der
Hedelyng fandtes på lysåbne pletter. To kulturer fra ældre stenalder er dateret til Atlantisk tid, nemlig Kongemose-kulturen og den efterfølgende Ertebølle-kultur. I Kongemose-kulturen var menneskene storvildtjægere og jagede bl.a. kronhjort, vildsvin og urokse. Hunden var det eneste
hunderose. Hos halvbuske, fx bittersød natskygge, er årsskuddene urteagtige, og kun ældre skud forveddede. Dværgbuske, fx hedelyng og blåbær, er helt forveddede, men kun op til ca. 50 cm høje. Flere vegetationstyper, bl.a. i mediterrane områder, domineres af stedsegrønne buske.
hedelyng. Menneskets påvirkning af floraen Først med landbrugets fremkomst ca. 4000 f.Kr. påvirkede mennesker floraen på afgørende måde. Skov blev ryddet, og en række kulturbetingede naturtyper opstod. Mange arter, der hidtil havde vokset på strandvolde, kystklinter og andre lysåbne steder
hedelyng, arter af klokkelyng, visse og tornblad. På grund af de milde vintre forekommer her en del arter, der overvejende findes i Middelhavsregionen, fx jordbærtræ, som mod nord er udbredt til det sydlige England og Irland. En mosaik af skovsteppe
genskabe hedevegetationen har man ryddet noget af opvæksten, og på skråningerne vokser der nu foruden hedelyng også blåbær, tyttebær og den karakteristiske hedeplante guldblomme. Dalens øvre og smallere dele er fortsat tæt løvskov med bl.a. hassel, hyld, kaprifolie og vedbend.
hedelyng og revling. Mod nord ud mod Nissum Bredning findes en lille rest af en granplantage. Området vest for fredningen har siden 1869 været søgt inddæmmet fra Nissum Bredning og opdyrket, dog først med held fra 1956, da Vestersø blev
hedelyng og revling samt forskellige urter, særlig bølget bunke. En del heder blev anvendt til græsning og lyngslet, andre blev opdyrket som agre. Gødningsmangel nødvendiggjorde hviletider på op til 60 år. Imens groede de hvilende agre til, så de lignede