hebraisk litteratur
Hebraisk litteratur, se jødisk litteratur.
Hebraisk litteratur, se jødisk litteratur.
Hebraisk litteratur Det tilbagevendende tema i den hebraiske litteratur er jødernes længsel efter fædrelandet. Samtidig afspejles en mere eller mindre diskrimineret minoritets udviklingshistorie. Gammel hebraisk litteratur (ca. 1200 f.Kr.-ca. 800 e.Kr.) Bibelsk hebraisk betjener sig af en virkningsfuld episk
hebraiske bogstaver, blev haskalahbevægelsens åndelige leder og kom til at symbolisere jødernes brud med ghettolivet. En anden væsentlig faktor i den jødiske oplysning var Selskabet for Dyrkelse af Hebraisk Litteratur, der i 1783 begyndte at udgive tidsskriftet Hame'asef (Samleren
litteratur og derefter fik den tyske kejsers, Maximilian 1.s, tilladelse til at brænde disse bøger, trådte Johannes Reuchlin frem med et forsvar for jødisk litteratur. Det udviklede sig til en strid mellem humanister og kirkens reaktionære kræfter, som var med til at skærpe interessen for hebraisk
hebraiske litteratur og det offentlige liv i Palæstina og kan karakteriseres som sin generations samvittighed. Han understregede individets ansvar for sin næste og kritiserede ethvert forsøg på af ideologiske grunde at se bort fra de ofte meget barske livsvilkår, der
hebraisk forfatter, født i Warszawa og indvandret til Palæstina i 1925. Hans lyriske, mytiske digtning, der er påvirket af Boris Pasternak og fransk symbolisme, regnes for et af de bedste eksempler på den imaginistiske retning i hebraisk litteratur. I sin
i Grinberg vers af inderlig klage og bekræftelse på jødernes vilje til at overleve og genoplive jødisk suverænitet. Digtene blev samlet i Flodens veje (1951), en klassiker i hebraisk litteratur. 1949 blev Grinberg valgt til Knesset som medlem af Herutpartiet.
hebraisk, bevidnet i Mishnah fra omkring 200 e.v.t. og i den øvrige rabbinske jødiske litteratur. Denne type hebraisk blev brugt som lærd sprog, også længe efter at hebraisk var uddødt som talt sprog i løbet af de første århundreder e.v.t
er en del af visdomslitteraturen i Det Gamle Testamente. I jødisk og tidlig kristen tradition gik Prædikerens Bog for at være forfattet af kong Salomon, hvad den redaktionelle overskrift formodentlig vil angive. Men bl.a. sprog og stil sandsynliggør skriftets tilblivelse
ikke, ordstillingen er ens i hoved- og bisætninger, og vokaler er i ubetonet stavelse bortfaldet. Karakteristisk er desuden flertalsdannelse med semitiske endelser samt omskrevne verbalformer og slaviskpræget intonation og accent. Læs mere i Den Store Danske hebraisk ladino jødisk litteratur