Pallas' havørn
havørne, som er udbredt i det centrale og sydlige Asien. Den er kendetegnet ved et markant, hvidt halebånd og et lyst hovedparti. Pallas' havørn når en længde på 76-84 cm med et vingefang på 200-250 cm. Den yngler
havørne, som er udbredt i det centrale og sydlige Asien. Den er kendetegnet ved et markant, hvidt halebånd og et lyst hovedparti. Pallas' havørn når en længde på 76-84 cm med et vingefang på 200-250 cm. Den yngler
havørn (H. pelagicus) fra Nordøstasien, i en grad, så hovedet får et næsten grotesk udseende. Til havørnene regnes desuden to lidt mindre arter fra Sydøstasien, der udgør slægten Ichthyophaga. I ynglebiologi adskiller havørnene sig ikke påfaldende fra de fleste andre
Havørn Havørnen (Haliaeetus albicilla) er Danmarks største rovfugl med et vingefang på op til 245 cm. Den var almindelig frem til 1800-tallet, hvor man begyndte at bekæmpe den. Omkring år 1900 var havørnen udryddet i Danmark, men genindvandrede som
havørne og slangeørne. Forekomst I Europa findes to slægter repræsenteret: Hieraaetus og Aquila. Flere arter er truffet i Danmark, men kun kongeørn yngler her og gæster os årligt; de øvrige er lille skrigeørn (A. pomarina), stor skrigeørn (A. clanga), steppeørn
havørne i bl.a. Skotland og Nordskandinavien, så fuglen var i fare for helt at forsvinde. En årsag var, at deres æg fik så tynde skaller, at de blev knust af de rugende fugle. DDT påvirkede fuglenes kalkstofskifte. DDT's miljøfarlighed
havørnene til underfamilien Milvinae, mens den anden udgør underfamilien Elaninae. Milvinae omfatter (ud over havørnene) syv slægter med i alt 12 arter, der er meget forskellige i udseende og levevis. Flere af dem er i hovedsagen ådselædere. Elaninae med tre
en offentlig færgerute, der også benyttes af mange turister. Totempæle og andre rester fra den oprindelige befolkning, tlingit-indianerne, er yndede turistmål – ligesom muligheden for at se bjørne på laksefangst og USA's nationalsymbol, den hvidhovedede havørn, i naturlige omgivelser.
af gamle løvskove og omgivet af en bræmme af strandenge. Bognæs blev fredet i 1969 som en del af herregårdsfredningen, Selsø-Lindholm-fredningen. Området er kendt for sit rige fugleliv, bl.a. yngler havørn her, og på strandengene lever mange vadefugle.
havørnen, der i 2014 var oppe på 61 ynglende par, rød glente på en snes par og kongeørn med enkelte. Endvidere kan nævnes stor hornugle, der i 1980'erne vendte tilbage efter næsten 100 års fravær, skestork, den sorte stork
havørn, mink og mårhund i de store finske ynglebestande, men faldende mængder af blåmuslinger på grund af aftagende eutrofiering kan også have spillet en rolle. Jagt Der er en lang tradition for ederfuglejagt i Danmark, og tidligere har jagtudbyttet været