harpuner
Harpuner, (jf. ty. Harpunier, holl. harpoenier, eng. harpooneer, fr. harponneur), person, som forstår at harpunere; det besætningsmedlem, som udkaster el. udskyder harpunen.
Harpuner, (jf. ty. Harpunier, holl. harpoenier, eng. harpooneer, fr. harponneur), person, som forstår at harpunere; det besætningsmedlem, som udkaster el. udskyder harpunen.
Harpun, (af fr. harpon, af harpe 'klo', af gr. harpe 'kroget redskab eller våben'), fangstredskab af form som et spyd med modhager, som enten kastes eller skydes ud af en kanon. Harpuner har været anvendt siden stenalderen, da harpunspidsen var
i istidens sidste kuldeperiode, yngre dryas, ca. 11000-9300 f.Kr. Af flintredskaber anvendtes små skafttungepile, skrabere og stikler. Af rentak forarbejdedes harpuner og slagvåben. Den første danske boplads, der tilhører Ahrensburg-kulturen, blev udgravet 1990-91 ved Sølbjerg på Lolland.
harpuner, harpunkanoner og motorbåde, blev introduceret i Antarktis i 1904, da en norskdrevet argentinsk hvalstation blev etableret på South Georgia. Ved 1. Verdenskrigs begyndelse virkede 6 hvalstationer, 21 flydende fabrikker og 62 fangstbåde, og der blev fanget omkring 10.000 hvaler
Azilien, jægerkultur, dateret til ca. 9000-8400 f.Kr., der i Allerødtid afløste magdalénien i Vesteuropa. Fundene omfatter harpuner og små flintspidser, der svarer til "Federmesser" i Nordeuropa; se Federmesser-kulturen.
harpun, og som er forbundet med en kraftig giftkirtel. Nogle keglesnegle er i stand til at dræbe fisk, der er større end de selv; når giften har bedøvet byttet, sluges det helt. En enkelt art (Conus geographus), der lever i
harpun. Længere mod syd spillede sælfangst fra kajak og hvalfangst fra konebåd, umiak, den væsentligste rolle i sommerperioden, mens man om efteråret jagede rensdyr med bue og pil inde i landet. Grønlænderne var stærkt afhængige af fangsten; herfra fik man
Harpunere, (jf. ty. harpunieren, holl. harpoeneeren, fr. harponner), fange med harpun.
harpuner, "kommandostave", nåle og mejsler, der ofte er rigt ornamenterede. I magdalénien når den palæolitiske kunst et højdepunkt i form af ofte stærkt naturalistiske hulemalerier, fx i Altamira og Font-de-Gaume, og småfigurer og indgraveringer i knogle og tak
harpuner, net og fiskesgærder. Redskaber Et af de mest bemærkelsesværdige aspekter ved den mesolitiske periode i Danmark er udviklingen af avancerede redskabsteknologier. Mesolitiske menneske skabte en bred vifte af redskaber af ben, gevir og sten. Mikrolitter, små og fint forarbejdede