hamadryader
er naturguddomme, se dryader.
er naturguddomme, se dryader.
Hamadryade, (af gr. hamadryas, pl. hamadryades, af hama sammen + dryas, pl. dryades, af drys træ), d.s.s. dryade.
hamadryader, hvis liv er knyttet til det enkelte træ. I dansk litteraturhistorie har dette skæbnebillede på forholdet mellem natur og identitet appelleret til bl.a. Carsten Hauch, Fr. Paludan-Müller og H.C. Andersen. Læs mere i Den Store Danske Homer græsk
(Dansk litteraturs historie)
Hamadryaden (1830), i den sene historiske roman om dampskibets opfinder Robert Fulton (1853) og i det kosmiske digt om stjernehimlen, „Pleiaderne ved Midnat“ (1862). Det er også i betragtningen af naturen, at de største og sværeste spørgsmål melder sig: om
(Dansk Biografisk Leksikon)
Hamadryaden har han samlet noget af sin uvilje mod den franske nation i skildringen af den flove vindmager Deleau. Det var dog den lykkeligste del af hans udenrigsophold, siden fulgte ulykkerne. I oktober 1822 kom han til Nice hvor han
(Dansk Biografisk Leksikon)
Hamadryade kunne intet udrette i denne kanonbådskamp, men måtte endda se på at en lugger samme nat også blev taget af de danske. 1814 stilledes W. à la suite indtil han havde ordnet nogle private affærer. 1815 tog han sin
(Dansk litteraturs historie)
Hamadryaden“ (fra eventyrspillet af samme navn), hvor længslen efter kvindens krop på raffineret vis er spejlet i naturens former: Naar Vinden gynger paa de smekkre Grene,Jeg Smekkertbøielige, mindes dig.Naar mørke Taageslør paa Bierget skride,Du Mørktbeslørede, jeg mindes dig