halvvokal
Halvvokaler er lyde, der artikuleres som vokaler, men er så kortvarige, at de ikke danner stavelse. I artikulatorisk forstand er de vokoide konsonanter. Dansk j som i ja, tøj, er en halvvokal, ikke en hæmmelyd som fx i svensk. Ligesådan
Halvvokaler er lyde, der artikuleres som vokaler, men er så kortvarige, at de ikke danner stavelse. I artikulatorisk forstand er de vokoide konsonanter. Dansk j som i ja, tøj, er en halvvokal, ikke en hæmmelyd som fx i svensk. Ligesådan
halvvokaler ŭ og ĭ efter udskillelsen af de enkelte slaviske sprog, hvor princippet om åbne stavelser ikke længere var gældende. Ved flere halvvokaler i en ubrudt række stavelser i samme ord blev kun hveranden bagfra bevaret: fx russ. son af
halvvokaler, [j] og [w], og approksimanter som fx det "bløde" d [ð] i dansk gade. Hertil kommer [h] som fx i hilde, hylde, hulde og halve, hvor [h] dannes med samme artikulation i mundhule og svælg som den efterfølgende vokal
skete der en yderligere svækkelse af konsonanten, så den i østdanske dialekter endte som halvvokalen w. Denne sidste udvikling er i rigsdansk blevet krydset af en tendens til at fastholde eller genoprette udtalen med klusil, jf. fx gribe og løbe.
halvvokaler) [ð] ud [j] nej [ʌ] ur [w] avl [l] le nasaler [m] må [n] nå [ŋ] ung frikativer [j] jul [ʁ] ro [v] vi [f] fe [s] so [ɕ] sjæl [h] hø klusiler [b] bo [d] du [g] gå
halvvokaler w j nasaler m n likvider lr konsonantiske vokaler labial nasal dental/ alveolær nasal lateral likvid r-likvid m̥ n̥ l̥ r̥ vokaler fortungevokaler mellemtunge-vokaler bagtungevokaler urundede rundede urundede rundede urundede rundede høje i u mellemhøje e ǝ1
halvvokaler, ved rekonstruktionen af Pancatantra (bd. 1-2, 1924), en samling af indiske dyrefabler på sanskrit, ved en kritisk udgave af 2. bog af Mahabharata (1944), et oldindisk epos på sanskrit om bl.a. konflikten mellem Kaurava- og Pandavaslægterne, samt ved
halvvokal og udtales som [j] i forlyd, fx jeg, forjage, bjørn, fjols, skjule. Når j står som anden komponent i en diftong, er udtalen [i̯], fx fejl, huj, øje. Her bruges symbolet [j] dog for begge typer j-lyde. I
halvvokal, en hovedvokal og en slutlyd, der kan være enten n, ng, retroflekst r eller vokal. Afhængigt af den forudgående konsonants karakter udtales hovedvokalen i som apikal, retrofleks eller palatal vokal. Der er fire betydningsadskillende toner, som dog ikke alle
halvvokaler som det danske bløde d og j er i funktionel betydning konsonanter, selvom de ikke er det i snæver artikulatorisk forstand. Konsonanter klassificeres primært efter artikulationssted, fx labial, dental, palatal, velær og uvulær, og artikulationsmåde, fx klusil, frikativ, nasal