højenergifysik
Højenergifysik, elementarpartikelfysik, se elementarpartikler.
Højenergifysik, elementarpartikelfysik, se elementarpartikler.
højenergifysik, eller elementarpartikelfysik. Og elementarpartikelfysikken har gennemgået en rivende udvikling i de sidste årtier. Fra den kant har man nu en omfattende beskrivelse af elementarpartiklernes egenskaber i et energiområde op til ca. 100 GeV. Udrustet med den viden, vi har
højenergifysik, læren om elementarpartiklers opbygning og egenskaber. Eksperimentel partikelfysik foregår ved store acceleratorer, hvor man ved at lade partikler støde sammen med høj energi kan skabe nye, hvis egenskaber kan måles. Teoretisk partikelfysik er siden 1970'erne baseret på standardmodellen
højenergifysik. Navnet subatomar fysik refererer til både atomkerne- og elementarpartikelfysik. Mens eksperimentelt udstyr i atomfysikken kan huses i et beskedent laboratorium, er de største acceleratorer til elementarpartikelfysik mange kilometer i omkreds. Disse kan accelerere protoner op til en energi på
højenergifysik, og hans virkefelt er teoretisk partikelfysik, hvor han er internationalt kendt for sin kreative indsats, bl.a. afgørende bidrag til opstillingen af strengteorien Nielsen-Olesen-vortekslinjer enkle regler for partikelproduktion ved høje energier kvarkindespærring problemer ved det kvantemekaniske grundlag for
for atomenergi. Blev i 1955 præsident for den første internationale konference om atomenergiens fredelige udnyttelse og herefter tilknyttet det nyoprettede internationale atomenergiagentur i Wien. Bhabha skrev i årene 1933-54 en lang række betydningsfulde artikler om kosmisk stråling og højenergifysik.
højenergifysiker. Han modtog nobelprisen i fysik i 1988. Steinberger kom til USA i 1934 og blev amerikansk statsborger i 1943. Han var professor ved Columbia University i årene 1950-1971. Fra 1968 var han tilknyttet CERN i Schweiz. I 1960'erne
højenergifysik'), japansk laboratorium ca. 60 km NØ for Tokyo; grundlagt 1971. Laboratoriet råder bl.a. over en 12 GeV protonsynkrotron, en synkrotronstrålingsfacilitet og (siden 1986) en 30 GeV elektron-positron-kollisionsring TRISTAN. I 1997 er faciliteter til undersøgelse af b-kvarkernes
højenergifysik anvendes mikrobølgeenergi til at accelerere ladede partikler som protoner og elektroner i store forsøgsanlæg. Mikrobølgesystemer kan benyttes til automatisk identifikation og registrering af fx fly, togvogne og biler. Disse forsynes med en enhed (transponder), der kan aflæses ved refleksion
højenergifysik er en partikel et legeme, der bevarer sin identitet under en reaktion, fx en alfapartikel. Partikler som elektroner og kvarker, der så vidt vides hverken består af mindre partikler eller har indre struktur, kaldes elementarpartikler; undertiden medregnes dog også