hæklenål
Hæklenåle bruges til hækling, og de fremstilles oftest af bambus, plastik eller metal. Tidligere brugte man også træ, horn og ben. Hæklenålen har ikke en spids og et øje som en synål, men en lille krog i den ene ende
Hæklenåle bruges til hækling, og de fremstilles oftest af bambus, plastik eller metal. Tidligere brugte man også træ, horn og ben. Hæklenålen har ikke en spids og et øje som en synål, men en lille krog i den ene ende
hæklenål. Hækling er formentlig en videreudvikling af broderiteknikken tamburering, men oprindelsen er uvis. Hæklede tekstiler består af enkeltmasker, som hæftes sammen med tidligere dannede masker, idet den sidst hæklede maske er åben og danner udgangspunkt for den næste. I Europa
hæklenål og ligner kædesting. Det hvide broderi blev gennem hele 1800-tallet anvendt til dragttilbehør som kapper, underærmer og kraver, der blev udsmykket med bl.a. fransk og engelsk broderi samt tylsbroderi. Omkring midten af 1800-tallet kom korssting på stramaj
Man fastholder løkkerne ved at hækle forskellige masker med en hæklenål i midten af gimpenålen. Efterfølgende kan gimpningerne samles på forskellige måder. Læs mere i Den Store Danske hækling gimpenål Litteratur Paludan, Lis (1986): Hækling. Historie og teknik. Borgens Forlag.
hæklenål. Garnet skal være hårdttvundet og stærkt og kan være af bomuld, hør eller silke. Det ældste bevarede orkisarbejde er fra 1630, og de ældste skrevne kilder stammer fra 1700-t., da det dengang var udbredt at orkere blandt den