hækkeløb
Hækkeløb er en atletikdisciplin, hvor løberen skal springe over en række forhindringer (hække). Udendørs er de korte distancer 110 meter for mænd og 100 meter for kvinder, mens den lange distance for begge køn er på 400 meter. Indendørs er
Hækkeløb er en atletikdisciplin, hvor løberen skal springe over en række forhindringer (hække). Udendørs er de korte distancer 110 meter for mænd og 100 meter for kvinder, mens den lange distance for begge køn er på 400 meter. Indendørs er
hækkeløb (kvinder) og 110 m hækkeløb (mænd), 400 m hækkeløb, 3000 m forhindringsløb (mænd) samt 4×100m og 4×400 m stafetløb og maratonløb. Ved indendørs stævner løbes 60 m, 200 m, 400 m, 800 m, 1500 m og 3000 m
hækkeløb, hvor hækkene kan væltes, står bommene fast. Bane og udstyr Standarddistancen er 3000 m, og på hver baneomgang (400 m) er der placeret fem bomme, to på hver langside og en i opløbssvinget i forbindelse med en vandgrav. Vandgraven
hækkeløb, forhindringsløb og forskellige former for stafetløb. Konkurrencer på stadion blev praktiseret allerede ved de antikke Olympiske Lege. Den tidligst kendte distance på en stadionlængde, 192,27 m, blev løbet ved de første Olympiske Lege i år 776 f.v.t. Landevejsløb
hækkeløb, diskoskast, stangspring, spydkast og 1500 m løb på andendagen. Heptatlon Heptatlon udgøres af 100 m hækkeløb, kuglestød, højdespring og 200 m løb den første dag og længdespring, spydkast og 800 m løb på andendagen. Historie Som adskillige af atletikkens
EM i 1950 vandt hun guld i 100 m, 200 m og 80 m hæk. Læs mere i Den Store Danske atletik hækkeløb verdensrekordernes udvikling i atletik danske deltagere ved OL 2024 i Paris sportsgrene ved OL 2024 i Paris
hækkeløb, højdespring, 200 m løb, og kuglestød; anden dag i 800 m løb, længdespring, og spydkast. I hver disciplin tildeles deltageren et antal point, og vinderen er den med den højeste samlede antal point. Verdensrekorden i point i en heptatlon
Hurdle-race, (eng. hurdle race hækkeløb, forhindringsløb), hestevæddeløb, der går over en række hurdler.
han europamester i højdespring, da han sprang 2,25 m. Hans danske rekord i længdespring på 7,80 m i 1971 blev først slået i 2003. Læs mere i Den Store Danske atletik verdensrekordernes udvikling i atletik hækkeløb højdespring længdespring
asymmetrisk reaktion. Han har bl.a. modtaget Bjerrum Medaljen (1995), Villum Kann Rasmussens Årslegat (2000), Lundbeckfondens Nordiske Forskerpris (2000) og Carlsbergs Kemipris (2005). Ved siden af den videnskabelige karriere har han vundet danske mesterskaber i atletik (tikamp og 110 m hækkeløb).