gytje
er en olivengrøn til brunlig, vandaflejret organisk dannelse af findelte partikler, det samme som dynd.
er en olivengrøn til brunlig, vandaflejret organisk dannelse af findelte partikler, det samme som dynd.
partikler eller kolloider uden makroskopisk struktur. Aflejringen kaldes også gytje, er elastisk og skrumper meget ved udtørring. Farven er ofte olivengrøn, olivenbrun eller brun. Dynd kan indeholde andre jordarter, som da indgår i navnet, fx dyndet ler og tørveblandet dynd.
gytje og gav mulighed for korn- og frøavl. Området er i 1990'erne blevet et internationalt fuglebeskyttelsesområde. Den ca. 1,5 km2 store Fidde Sø blev sammen med et omliggende eng- og sumpområde fredet i 1958. I 1994 blev vandstanden
gytje- og tørvelagene har her en samlet tykkelse på op til 5 m, hvoraf den lyse højmosetørv udgør op til 3 m. Helt unikt er højmosens randområde bevaret mange steder. Den nordvestlige del af mosen har siden 1940 været præget
ferskvandsaflejringer fra Senglacialtiden. Allersydligst skærer klinten den postglaciale stenalderhavslette, og profilet består af mørkfarvet sand og gytje med mange snegle- og muslingeskaller. Den nordligste del af klinten blev fredet 1948 og 1965. Læs mere i Den Store Danske Rubjerg Knude
(Naturen i Danmark)
gytje med hjertemuslinger, hver gang havet skyllede ind i søen, og når havspejlet faldt, blev der aflejret lys ferskvandsgytje (figur 14-25B). Afsnittet fortsætter efter boksen. Boks 2 A) Sumpskildpadde, B) vedbend, C) mistelten, D) kristtorn. Foto: Zoologisk Museum
(Trap Danmark)
gytje fra mellemistiden Eem. Over leret og gytjen ligger et 15‑20 m tykt lag af marint Cyprina Ler, som ligeledes blev aflejret i Eem. Cyprina Leret overlejres af et 10‑15 m tykt lag sand, der enten blev aflejret
(Trap Danmark)
gytje fra mellemistiden, Eem. Lagene af gytje er igen dækket af flydejord fra sidste istid, Weichsel. Her findes desuden lag fra Brørup Mildning i Tidlig Weichsel. I Harreskov Plantage på sydkanten af Skovbjerg Bakkeø findes nederst lag fra istiden Menap
(Trap Danmark)
gytje fra Littorinahavet (Stenalderhavet). Disse aflejringer, som også er rige på hjertemuslinger, findes langs kysterne og i fjordene. Ferskvandslag af ler, gytje og tørv fra perioden efter sidste istid er dannet i lavninger og søer inde på øen og oven
(Trap Danmark)
gytje, silt og ler. Aflejringernes tykkelse og indholdet af organisk materiale varierer, hvilket skyldes de forskellige niveauforhold under aflejringerne og den stadige skiften mellem stormflod og normalt vejr. Nogle steder er aflejringerne helt op til 10 m tykke og består