gyrokompas
Gyrokompas, kompas, som er baseret på gyroskopets aksestivhed, hvor det almindelige magnetkompas stiller sig efter kraftlinjerne i Jordens magnetfelt. Gyrokompasset anvendes til navigation. Se gyroskop og kompas.
Gyrokompas, kompas, som er baseret på gyroskopets aksestivhed, hvor det almindelige magnetkompas stiller sig efter kraftlinjerne i Jordens magnetfelt. Gyrokompasset anvendes til navigation. Se gyroskop og kompas.
vinkelret på rotationsaksen, fås et gyrokompas, der pga. Jordens rotation vil indstille sig med rotationsaksen pegende mod nord. Den gyroskopiske effekt fra roterende cykelhjul hjælper cyklisten med at holde balancen og får en snurretop til at blive stående på spidsen.
i fly er det almindelige gyrokompas uanvendeligt pga. flyenes høje egenhastighed. I et fly, der flyver vestpå med netop Jordens omdrejningshastighed, vil gyroen stå stille i rummet, og der opstår følgelig ikke noget aksetryk, der kan udløse en korrigerende præcession.
gyrokompas og elektroniske søkortsystemer regnes ofte med til elektroniske navigationsinstrumenter, selvom de ikke anvender radiobølger til signaltransmission. Instrumenterne kan være integrerede i navigationssystemer, hvor informationer fra fx GPS, radar, lod, log, gyro og selvstyrer præsenteres på displays, således at navigatøren
katodestrålerør tilsluttet skibets gyrokompas. Radiopejleren var det første radionavigationssystem og blev installeret første gang på et dansk skib i 1921. Efter indførelsen af det satellitbaserede Global Maritime Distress and Safety System i februar 1999 kræves ikke længere radiopejlere på skibe.
gyrokompas og hældningssensorer; samt indre tilstandssensorer, der fx kan måle batteriniveauet eller robottens temperatur. Robottens effektorer er oftest motorer. Styring af robotter Der findes adskillige metoder til styring af robotter. En del af disse metoder stammer fra forskningsområderne kunstig intelligens
gyrokompas, og ved afvigelser fra kursen sender den korrigerende impulser til styremaskinen. Selvstyring baseret på et magnetkompas har uden større succes været forsøgt. Fordelen ved selvstyring er nøjagtigere styring, end en rorgænger i længden kan præstere, og at der på
gyrokompas, og farten beregnes ved at måle accelerationen vha. et accelerometer. Fejlen vil vokse med tiden, men den kan begrænses ved, at man også måler hastigheden over bunden med en dopplerlog. Vha. et Kalmanfilter kan man sammenligne beregnede og målte
gyrokompas sikrede en stabil bane, og en lille propel i næsen beregnede flyveafstanden og afbrød brændstoftilførslen, når målet var nået, hvorefter bomben gik mod jorden. Den havde en rækkevidde på maks. 370 km, men var med en marchhastighed på kun