gryn
Gryn kan desuden fremstilles af dej, som formes til gryn og tørres varmt, det gælder fx mannagryn, sago og semulje. Mens gryn i form af grød eller suppe tidligere spistes dagligt i mange danske hjem, svandt brugen kraftigt i 1960'erne
Gryn kan desuden fremstilles af dej, som formes til gryn og tørres varmt, det gælder fx mannagryn, sago og semulje. Mens gryn i form af grød eller suppe tidligere spistes dagligt i mange danske hjem, svandt brugen kraftigt i 1960'erne
gryn. Flagerne fra valsestolen opløses ved hjælp af en mild behandling i en detachør og separeres i størrelsesorden klid, gryn og mel i en plansigte eller en centrifugalsigte, hvorefter de tilbageføres til nye valsestols- og sigtningspassager, først med riflede valser
gryn eller mel og frugtgrød er to fundamentalt forskellige retter, som kun har konsistensen tilfælles, mens kombinationer af de to har været kendt i århundreder. Grød af korn, gryn eller mel Grød af korn, gryn eller mel har formodentlig været
gryn som byg- og havregryn. Disse valsede gryn blev dampbehandlede inden de blev valsede, så kogetiden var kort. Dette bevirkede, at det var hurtigt at fremstille havregrød af dem, og herefter blev valsede gryn almindelig udbredt. På grund af havrens
gryn lavet af knust, vædet durumhvede, som røres med hånden med fint hvedemel, hvorved dannes rundede gryn. Under fremstillingen sigtes kornene til tre–fire finheder. Couscousgrynene tilberedes i et særligt kogekar, en couscoussière. Denne består af en gryde med skorstensformet
gryn, som indeslutter de små partikler. De udfældede gryn kan derefter relativt let fjernes ved bundfældning, filtrering eller en kombination af disse operationer. I stedet for eller sammen med aluminiumsalte kan bruges polymerer, ofte polyelektrolytter, som flokkuleringsmiddel. Også inden for
grynene soltørres. I det indiske og indonesiske køkken anvendes grynene til desserter, kager og geléer. I Danmark har sagogrynene først og fremmest været brugt til sagosuppe, som findes i forskellige udgaver rundt om i landet. Nogle produkter, der sælges som
gryn passer ikke ind i den franske klassifikation. De var tidligere typiske for det skandinaviske køkken, men er nu næsten forsvundet; det gælder fx sødsuppe, der som forret blev fremstilles af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel. Det er altså
gryn og dadler, mælk, ost og smørolie samt kød fra får, geder og kameler. I oaserne, langs floderne og i kystområder med nedbør er udvalget større. Her dyrkes byg, hvede (især durum), bælgfrugter (kikært, forskellige bønnesorter), grøntsager (aubergine, hvidløg, løg
Grynet, 1961 1961 Lotta på Bråkmakargatan, da. Lotte flytter hjemmefra, 1962 1962 Karlsson på taket flyger igen, da. Karlsson på taget flyver igen, 1963 1963 Emil i Lönneberga, da. Emil fra Lønneberg, 1964 1964 Vi på Saltkråkan, da. Vi på