grundstemning
Grundstemning, se stemningsleje.
Grundstemning, se stemningsleje.
grundstemning af længere varighed. En normal persons humør, stemningen, kan variere fra time til time, men set over længere tid (dage til måneder) er det relativt konstant. En kortvarig sænkning kaldes en forstemning (se dysfori), en længerevarende (typisk mere end
grundstemning - en udefinerbar Unheimlichkeit - et vrangbillede, der står i modsætning til de konkrete konstruktionsprincipper og den klare farveholdning. Sammen med forfatteren Boris Boll-Johansen (f. 1967) udviklede Havsteen-Mikkelsen 2009-10 projektet Büro für UrbanPraktik, som aktivt inddrog Berlins byrum
grundstemning med ukritisk optimisme og velbehag, der kan ses forbigående hos normale mennesker efter indtagelse af visse rusmidler (alkohol, morfin mfl.) samt mere vedvarende ved nogle psykiske sygdomme, især mani (se maniodepressiv psykose) og hjerneskader med påvirkning af hjernens forreste
grundstemning af forvisning, hjemløshed og fremmedfølelse. Herztier (1994, da. Dyret i hjertet, 1997) blev belønnet med EU’s litteraturpris Aristeion. Romanen skildrer i Herta Müllers undersøgende og komprimerede sprog den menneskelige ødelæggelse under det totalitære styre. Samme emne udfoldes i
grundstemning brydes ofte af humor og ironi. Brodsky oversatte selv flere af sine russiske digte til engelsk, men det engelsksprogede forfatterskab består hovedsagelig af essays, bl.a. den bredt lovpriste samling Less Than One (1986). I 1995 udgav han sin sidste
grundstemning, der til gengæld varierer stærkt fra værk til værk, fx fra de ironiske Fædrelandssange (1967) over 25 desperate digte (1974) til overlegen humor i Bjerget i himlen (1991). Igennem alle årene var Klaus Rifbjerg en hyppig gæst i medierne
grundstemning om moralske og følelsesmæssige vilkår for den menneskelige eksistens, eksemplificeret ved livet i nogle boligblokke i Warszawa. Episode nummer fem og seks blev udsendt i længere biografversioner, den makabre En lille film om kunsten at dræbe og voyeurhistorien En
Grundstemningen er udtalt løftet gennem flere uger til mange måneder. Den pågældende er opstemt, ukritisk optimistisk, idérig og foretagsom. Under indflydelse af denne stemning kan vedkommende foretage en række handlinger, der står i grel modsætning til personens normale værdier og
grundstemning. Mest markant og fortrinsvis uden for billedet udnyttes morderens tilbøjelighed til at fløjte temaet fra Edvard Griegs "I Dovregubbens Hal" fra Peer Gynt, et dramatisk element, der skulle danne skole i tonefilmens historie. For ikke at blive unødigt forstyrret