gravitationskonstanten
Gravitationskonstanten, fundamental naturkonstant, der angiver størrelsen af tyngdekraften mellem to legemer med massen 1 kg hver i en indbyrdes afstand af 1 m. Den har værdien G = 6,67408·10-11 m3/s2kg.
Gravitationskonstanten, fundamental naturkonstant, der angiver størrelsen af tyngdekraften mellem to legemer med massen 1 kg hver i en indbyrdes afstand af 1 m. Den har værdien G = 6,67408·10-11 m3/s2kg.
gravitationskonstanten G i Newtons gravitationslov, og lyshastigheden c forekommer i Rømers beskrivelse af lysets tøven og senere i Einsteins love for den specielle relativitetsteori. Universalkonstanter hænger således snævert sammen med vor opfattelse af, hvilke sammenhænge der er fundamentale, og afspejler
gravitationskonstanten. Den blev først målt i 1798 af Henry Cavendish. Dens værdi er 6,67∙10-11m3/(s2kg). Gravitationsloven gav en forståelse af Jordens tyngdefelt, idet et legeme ved Jordens overflade ifølge loven vil tiltrækkes mod alle de partikler
gravitationskonstanten gange massen af legemet divideret med afstanden til legemets centrum. I lav højde over Jorden er undvigelseshastigheden 11,2 km/s, når man ser bort fra luftmodstanden. Kredsløbshastighed Ved opsendelse af satellitmissioner, der skal nå undvigelseshastighed og dermed forlade Jorden
det, har en kosmologisk konstant på 0, som er lig med den observerede værdi. Beregningsmetoden er omstridt og teorien endnu ikke forstået til bunds. Det har også været foreslået, at babyuniversmekanismen bestemmer størrelsen af andre naturkonstanter, fx gravitationskonstanten (se gravitation).
gravitationskonstanten G, lysets hastighed i det tomme rum (c), den elektriske elementarladning e (størrelsen af elektronens ladning) og Plancks konstant h. Flere af disse naturkonstanter er fastlagt med stor nøjagtighed ved eksperimenter, men der er også naturkonstanter, fx af betydning
gravitationskonstanten (Cavendish' forsøg) og kunne beregne Jordens samlede masse. Jordens radius var kendt, og han kunne således beregne Jordens gennemsnitlige densitet. Den viste sig at være 5,5 g/cm3, og da de fleste bjergarter har densitet omkring 3,5 g/cm3
er lig med energistrømmen ind gennem overfladen (Poyntings sætning). I 1891 bestemte han gravitationskonstanten med en nøjagtighed på 0,4%, og i 1904 målte han den tangentielle komponent af det elektromagnetiske strålingstryk. Læs mere i Den Store Danske Poynting-vektor
gravitationskonstanten og c lyshastigheden. Planck-længden er 10-20 gange diameteren af en proton, mens de største acceleratorer i dag kun tillader at skelne detaljer ned til ca. 1 ‰ af protondiameteren. Kvantegravitation har derfor ingen praktisk betydning ved fysiske eksperimenter
gravitationskonstanten afhænger af tiden. Denne teori må nu anses for at være tilbagevist, men har spillet en vigtig rolle i kosmologiens historie. Mange af Diracs teorier var motiveret af hans stærke intuition om, at grundlæggende fysiske teorier må være simple