gravestok
Gravestok, redskab til jordbearbejdning og opgravning af spiselige rødder og knolde. Gravestokken bruges også som plantestok. Den er som regel 1-1,5 m lang, tilspidset og ofte hærdet med ild i den ene eller begge ender og kan være
Gravestok, redskab til jordbearbejdning og opgravning af spiselige rødder og knolde. Gravestokken bruges også som plantestok. Den er som regel 1-1,5 m lang, tilspidset og ofte hærdet med ild i den ene eller begge ender og kan være
gravestok, fiskeri med bue og pil eller gift, indsamling især af palmefrugter og jagt med bue og pil eller pusterør med kurareforgiftede pile. Grupperne lægger forskellig vægt på de forskellige erhverv, men der er en klar kønsdeling, idet kvindernes arbejde
gravestok eller hakke og mændenes jagt og fiskeri. Da jorden ikke gødes, er der tale om et flytteagerbrug. Halvagerbrug findes i Amazonområdet og dele af tropisk Afrika, indtil op i 1800-tallet også blandt indianerne i det østlige USA. Helagerbrugere
gravestok, regnes undertiden for hakkebrug. Jorden løsnes og hyppes i tuer eller lave rygge, fx ved dyrkning af knoldplanter, durra eller hirse. Dyrkning efterfølges som regel af tre til fem års braklægning med græsvækst. Arbejdet er traditionelt fortrinsvis blevet udført
gravestok, især ved skovbrak. Forkortes braktiden, udvikles busk- eller græsvegetation, hvis gødningseffekt er ringere, og som kræver mere jordbehandling (oftest med hakke). Normalt foretrækker brugere derfor så lang braktid som muligt. I en del landbrugssystemer med permanent dyrkning optræder der
gravestok, chaki takkla, er fortsat et vigtigt redskab, og okser er den vigtigste trækkraft. Hertil er jordfordelingen præget af gamle systemer, hvor den enkelte familie råder over små lodder maizal-, temporal- og puna-jord. Maizal er dannet af aflejringer fra
(Danmarks Oldtid)
ff. 66: C.F.W. Higham 1969; G. Nyegaard 1985. 67: T. Madsen 1982. Vejviser Værket Danmarks Oldtid i fire bind udkom i 2. udgave i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Med gravestok og plov. Forrige afsnit er Bopladserne Næste afsnit er Fangstpladser
(Danmarks Oldtid)
1997b, 1999. 43: Hus AA, som dateres til sen MN A V. Vejviser Værket Danmarks Oldtid i fire bind udkom i 2. udgave i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Bopladserne. Forrige afsnit er En stenalderbygd Næste afsnit er Med gravestok og plov
(Danmarks Oldtid)
gravestok. Det var via sådanne egne, at landbruget bredte sig via Anatolien og ind i Centraleuropa. Derfor var det i begyndelsen også kun en lille del af det europæiske landskab, man udnyttede. Til gengæld var det muligt at have en
(Danmarks Oldtid)
gravestok. Den bruges for det meste til at afsøge jorden for rødder og knolde samt til at grave disse op. Den kan også anvendes til at finde og evt. aflive orme, larver, myrer, smågnavere og andre smådyr, der bor i