granuloma
Granuloma, (af lat. granulum lille korn + -oma), oprindelig svulstlignende dannelse af granulationsvæv jf. granulom, nu en betændelsesproces bestående af en afrundet hob af vævsceller.
Granuloma, (af lat. granulum lille korn + -oma), oprindelig svulstlignende dannelse af granulationsvæv jf. granulom, nu en betændelsesproces bestående af en afrundet hob af vævsceller.
modificerede hvide blodlegemer (epitheloide celler). Flere granulomer kan flyde sammen og danne større, puklede strukturer, som det bl.a. ses ved spedalskhed (lepra). Betegnelsen granulom indgår som en del af navnet på en række sygdomme, bl.a. granuloma annulare og granuloma inguinale.
granulomer) i indre organer (nyre, lever, hjerte og milt) og læsioner på huden med afmagring og død i senere stadium af sygdommen. Sygdommen forekommer i ferskvand, brakvand og saltvand og kendes både fra akvariefisk, opdrætsfisk og vildtlevende fisk. Fiskepatogene mykobakterier
Granuloma annulare, (2. led neutr. af lat. anularis 'ringformet', af anulus 'ring'), hudsygdom, der viser sig som afgrænsede, hårde, ikke ømme, knuder i læderhuden, ofte i ringformation. Knuderne findes især ved leddene, men er undertiden mere udbredt på huden. Årsagen
Granuloma inguinale, (2. led neutr. af lat. inguinalis 'hørende til underlivet, kønsdelene', af inguen 'underliv, kønsdel'), Donovanosis, kønssygdom, der viser sig som små, ikke ømme knuder, der hurtigt bliver til sår på kønsdelene og evt. i lysken, fremkaldt af bakterien
granulomer overvejende bestående af epithellignende celler. Ved supplerende immunfluorescensundersøgelse kan der påvises aflejring af immunglobuliner. I nogle tilfælde er der forhøjet calciumindhold i blodet. De fleste patienter behøver ikke behandling, men i nogle tilfælde er behandling med lægemidler indeholdende binyrebarkhormon
granulomer) med central vævsdød omgivet af lymfocytter og makrofager. Særlige former for kronisk betændelse ses ved visse typer af fedme og sukkersyge samt ved arteriosklerose. Disse betændelsesformer er ikke begrænset til særlige organer, men rammer især blodkar; de skyldes bl.a
granulomer), senere skrumpning og evt. ødelæggelse af blære ("vand til blod"), lever og andre organer. Dette er baggrunden for, at Napoleons læger under den franske invasion i 1798 omtalte Egypten, hvor bilharziose var meget udbredt, som det eneste land, hvor
Gigtknude, knudeformet fortykkelse i underhuden ved leddene eller i de indre organer, fx lunge og lungehinde. Gigtknuder ses især ved leddegigt og er opbygget som en betændelsesknude (granulom) med et centralt vævshenfald (nekrose) omgivet af palisadeagtigt lejrede makrofager.
Lymfogranulomatose, (gr. lymfo- + lat. granulom + gr. -ose), kronisk sygdom i det lymfatiske system med svulstdannelser.