granulit
Granulit, lys, kornet bjergart af mineralerne kvarts, ofte i pladeformede korn, feldspat, granat, sillimanit og orthopyroxen. Bjergarten er vidt udbredt i den dybe kontinentale jordskorpe og dannes under granulitfacies-metamorfose.
Granulit, lys, kornet bjergart af mineralerne kvarts, ofte i pladeformede korn, feldspat, granat, sillimanit og orthopyroxen. Bjergarten er vidt udbredt i den dybe kontinentale jordskorpe og dannes under granulitfacies-metamorfose.
granulit og peridotit, der er dannet ved høje tryk og temperaturer. Også kimberlit indeholder pyroprig granat, der anvendes som ledemineral i eftersøgningen af diamantførende kimberlit. Almandin er den dominerende granatkomponent i regionalmetamorfoserede bjergarter, grossular og andradit findes hovedsagelig i kontaktmetamorfoserede
tryk og temperaturer i den dybe del af den kontinentale jordskorpe. Den karakteriseres af bjergarter som charnockit og granulit og af, at glimmerskifres muskovit nedbrydes til en blanding af kalifeldspat og sillimanit under dannelse af sillimanitskifre og -gnejser. Se metamorfose.
granulit. Den øverste del af kappen består her af peridotit af typen lherzolit med olivin, orthopyroxen og clinopyroxen samt et aluminiumholdigt mineral, der indtil ca. 30 km dybde udgøres af plagioklas, mellem ca. 30 km og ca. 60 km af
granulit-)faciesserien, idet denne skorpe gennem tiderne er udviklet ved bjergkædedannelser, hvor netop denne metamorfose udløses. Typiske bjergarter og mineraler inden for serien er beskrevet under bjergarter. Granulitfacies-metamorfose kendes fra grundfjeldsområder, der er ældre end 900 mio. år. Den
bjergarternes egenskaber er afhængige af tryk og temperatur, men også, at der findes forskelle i bjergartstyper; den nedre del af den kontinentale skorpe består fx med meget stor sandsynlighed af granulit, kappen under Moho af peridotit. Se også Jorden (opbygning).
granulit, eclogit, dunit og granatperidotit, alle bjergarter, der stammer fra stor dybde i jordskorpen. I det sydøstnorske grundfjeld nær grænsen til Sverige findes store granitområder, i hvis nordøstligste del findes en rødbrun, kontinental sandsten, Trysilsandstenen (ca. 1500-1300 mio. år
skorpefragmenter, der stammer fra Gondwanas nordlige periferi. Foruden grundfjeld fra den cadomiske foldning og kambrisk-devone gråvakker, skifre (chert) og vulkanitter optræder gnejs- og granitmassiver, granulit, eclogit og blåskifer samt svagt omdannede, tidlig karbone lerskifre, kalksten, konglomerater, skredbreccier og flysch.