gral
Gral, (gammelt fr.), efter sagnet det bæger, hvormed Kristus indstiftede nadveren, og hvori hans blod opsamledes. Se også gralmyten.
Gral, (gammelt fr.), efter sagnet det bæger, hvormed Kristus indstiftede nadveren, og hvori hans blod opsamledes. Se også gralmyten.
(Symbolleksikon)
Gral, Gral. I middelalderen opstod, med udgangspunkt i Chrétien de Troyes' Le Conte du Graal, ca. 1185, en litterær myte om et offerkar eller bæger, den hellige gral, som udviklede sig til en omfattende litteratur og livstolkning. Gralen er måske
Gralen er i den middelalderlige Arthurdigtning den kalk, som Jesus brugte ved nadverens indstiftelse. Der er tale om den størst tænkelige helligdom, ridderfærdens uopnåelige mål. Gralen vogtes af Perceval eller Parsifal, som nu mest er kendt via Richard Wagners musikdrama
gral er Le Conte du Graal (ca. 1185) af Chrétien de Troyes, hvor gralen, et prægtigt fiskefad, indgår i en mystisk-rituel procession, som ridderen Perceval overværer på fiskerkongens slot. I senere romaner er gralen den skål, som Jesu blod
Gral (Le Conte du Graal). Tristan og Isolde tilknyttes Arthurkredsen i prosaromanen Le Tristan en prose fra ca. 1230. Senere fulgte Arthurromaner på såvel tysk (fx Wolfram von Eschenbachs Parzifal, ca. 1210) som engelsk (fx Sir Gawain and the Green
Gralen. Den er uafsluttet pga. Chrétiens død. De nævnte fortællinger er psykologiske udviklingsromaner, hvor den enkelte ridder formes som en helt gennem prøvelser og overnaturlige eventyr. Kærlighed er katalysator for bedrifterne, og Chrétien er berømt for analyser af følelseslivet. Som
Gral og relikter fra korsfæstelsen. Neopaganister og New Age-grupper har sat deres præg på byen. Siden 1970 har der årlig været afholdt en rockfestival, Storbritanniens største, nær byen. På toppen af den imponerende kegleformede høj Glastonbury Tor står et
Graal betyder gral, se gralmyten.
gral og et heroisk overmenneskeideal. En af fantasierne, "En morgondröm" om guddommelig elskov i "Ariens land", bevirkede, at bogen blev beslaglagt og forfatteren sat under tiltale. Han frikendtes, men var plaget af depressioner og skyldfølelser. Hans følgende digtsamlinger og prosabøger
omk. 2000 definitivt havde forladt musikbranchen. I årene derefter har han koncentreret sig om temaer i vestlig kristen mystik, fx med den personligt prægede trilogi Seeren fra Andalusien (2002), Maria Magdalene. Seeren, oraklet og den glemte kraft (2004) og Gral (2006).