gradbøjning
Gradbøjning, grammatisk udtryk, der betegner adjektivers bøjning i komparativ og superlativ. Se komparation.
Gradbøjning, grammatisk udtryk, der betegner adjektivers bøjning i komparativ og superlativ. Se komparation.
gradbøjning, fx høj, højere, højest. Komparation omfatter tre grader: positiv/grundform, komparativ/højere grad og superlativ/højeste grad. Grundform udtrykker blot, at en genstand har en given egenskab, fx et højt træ, mens komparativ angiver, at en genstand har den nævnte
Komparativ er en grammatisk betegnelse for anden grad af adjektivers og adverbiers gradbøjning; fx formen "større" i den danske gradbøjning stor – større – størst. Læs mere i Den Store Danske komparation positiv superlativ
Superlativ er en grammatisk betegnelse for højeste grad af adjektivers og adverbiers gradbøjning, fx formen "størst" i den danske gradbøjning stor – større – størst. Læs mere i Den Store Danske komparation komparativ positiv
Bøjning, fast grammatisk formvekslen, som dels viser ords syntaktiske funktion, dels systematisk modificerer deres betydning. Fx har danske substantiver tal- og bestemthedsbøjning, adjektiver gradbøjning og verber tidsbøjning. Se morfologi.
gradbøjning). Den forekommer ved genstandsbetegnende ord, dvs. substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) og numeralier (talord). Konjugation er verbalbøjning, forekommer kun ved verber (udsagnsord) og omfatter diatese (aktiv/passiv), tempus (tid) og modus (måde). Substantiver Køn Substantiver har ikke kønsbøjning, men
Komparativ, sammenlignende; bruges bl.a. om videnskabelig disciplin, der benytter sig af sammenligninger, fx komparativ anatomi. Grammatisk er det betegnelsen for anden grad ved komparation (gradbøjning) af adjektiver.
Positiv er en grammatisk betegnelse for adjektivers og adverbiers grundform, fx formen "stor" i den danske gradbøjning stor – større – størst. Læs mere i Den Store Danske komparation komparativ superlativ
(Dansk Biografisk Leksikon)
gradbøjning, andre bestemtheds- eller kønsbøjning) bliver ifølge denne opfattelse egentlig grammatiske definitioner umulige: "en holdbar definition vil komme til at omfatte hele den positive beskrivelse. Sproget ... har livets mærke: de "flossede rande" og den bestandige bølgen". W. formåede ikke radikalt