gråvakke
Gråvakke, uren, ofte dårligt sorteret sandsten med 15-45 % feldspatter og lermineraler. De fleste gråvakker er aflejret som slamstrømme, turbiditer, på større havdybder.
Gråvakke, uren, ofte dårligt sorteret sandsten med 15-45 % feldspatter og lermineraler. De fleste gråvakker er aflejret som slamstrømme, turbiditer, på større havdybder.
gråvakker, skifre og kvartsitter i store mægtigheder, indlejret i tyndere lag af lava og tuf. I denne lagpakke findes massive pyritmalme med kobber (1-2 %) og zink (1-2 %) knyttet til gråvakker, lava og tuf. Fx er der i Kronprins
gråvakke. Over 400 indskrifter og billeder på klipperne beretter om de mangeartede aktiviteter fra ca. 2500 f.Kr. til 220 e.Kr.; pragtgenstande af gråvakke som fx Narmerpaletten viser, at egypterne var i stand til at udruste mineekspeditioner hertil allerede fra ca
gråvakke skifer/ fyllit gnejs pyroxengnejs basiske magmabjergarter grønsten/ grønskifer amfibolit pyroxenamfibolit granit flasergnejs/ fyllonit gnejs hyperstengnejs og -granit peridotit talksten/ serpentinit hornblendit olivinpyroxenit Metamorfose består i en omkrystallisation af den faste bjergart, idet dens totale kemiske sammensætning stort set bevares
gråvakke og breccie fra Trias til Paleocæn. Herimellem ligger Troodos-terranet, der består af ofiolit, dvs. et stykke lithosfæreplade, der nederst er opbygget af materiale fra Jordens kappe (peridotit), hvorpå der ligger lag af gangbjergarter (diabas), og øverst med pudelava
dannes, når basaltisk materiale, gråvakke-sandsten eller ler, omkrystalliserer under højt tryk (på 15-30 km dybde) og lav temperatur (100-300 °C). Disse specielle betingelser kaldes blueschist facies, en metamorf facies, der findes i tilknytning til subduktionzoner, se metamorfose.
finkornede gråvakke-sandsten. Hornfels findes i en zone af metamorfoserede bjergarter (kontakt-aureole) omkring et indtrængende magmatisk legeme, hvis varmeafgivelse har forårsaget omkrystallisation i de omliggende sedimenter. I modsætning til de fleste andre metamorfe bjergarter har mineralerne ingen foretrukken orientering.
skorpefragmenter, der stammer fra Gondwanas nordlige periferi. Foruden grundfjeld fra den cadomiske foldning og kambrisk-devone gråvakker, skifre (chert) og vulkanitter optræder gnejs- og granitmassiver, granulit, eclogit og blåskifer samt svagt omdannede, tidlig karbone lerskifre, kalksten, konglomerater, skredbreccier og flysch.
gråvakke, sandsten og kvartsit opfoldet under den hercyniske foldning. Mod syd i Vor-Taunus findes afrundede mellembjerge med skov og boligområder adskilt af dale med intensiv frugtavl. Her findes også mineralkilder og helsebade, fx Wiesbaden og Bad Homburg vor der
Tidlig Trias. Syd herfor er frilagt et hercynisk massiv med granit, migmatit og omdannede gråvakker og skifre fra Silur-Tidlig Karbon. Desuden træffes kulførende klastiske sedimenter og rhyolit fra Perm og Karbon. Vogeserne var delvis nedisede under de kvartære istider.