gråspurv
Gråspurven er en 14-15 cm lang, gråbrun spurv. Hannen kendes let på den grå isse, et brunt øjenbrynsbånd og en sort hageplet. Næbbet er sort om sommeren og gulligt om vinteren. Hunnen er mere eller mindre ensartet gråbrun. Den
Gråspurven er en 14-15 cm lang, gråbrun spurv. Hannen kendes let på den grå isse, et brunt øjenbrynsbånd og en sort hageplet. Næbbet er sort om sommeren og gulligt om vinteren. Hunnen er mere eller mindre ensartet gråbrun. Den
gråspurven som organisme, tænker man som regel på et enkelt individ (den enkelte gråspurv), men hvis man fx sammenligner med andre fugle, tænker man på gråspurven som art, forstået enten som en klasse bestående af medlemmer, de enkelte gråspurve, eller
gråspurven og rotten er de eneste sikre blandt hvirveldyrene. Men i et land uden bjerge kan bygningsmassen i byen udgøre et hjemsted for arter, der ellers ville være sjældne eller helt mangle, såsom klippedue, husrødstjert og mursejler. I villakvartererne i
gråspurven, men selv om de ligner hinanden, kan skovspurven let kendes på sin brune kalot og markante, sorte kindplet. Den er udbredt i næsten hele Europa og Asien og er desuden indført til dele af Nordamerika og Australien. I Danmark
gråspurve og skovspurve hører, findes i forskellige åbne landskabstyper fra ørken til dyrket land. Mere end halvdelen af de ca. 28 arter yngler regelmæssigt på eller ved menneskets boliger; tendensen er mest udtalt hos gråspurven, der kun undtagelsesvis findes fjernt
gråspurve ( Passer domesticus ), tegnet af Gunnar Andersen, på bagsiden. Den 1. april 1980 bragte TV-Avisen et indslag om, at falske 20-kronesedler kunne kendes på, at gråspurvehannen kun havde ét ben. Dette var en aprilsnar, da gråspurvehannen af perspektivmæssige
gråspurve. Agaver som nytte- og prydplanter Mange agaver er nytteplanter. Eksempelvis dyrkes sisalagaven (A. sisalana) fra Yucatanhalvøen i Mexico for sine sisalfibre, der udvindes af bladene. Bedst kendt er dog nok udnyttelsen af agaver til produktion af alkohol. Blomsterstanden afskæres
er serien om Peter Pjusk, påbegyndt i 1953, der fortæller om en flyvefærdig gråspurvs oplevelser i en farefyldt verden. Endnu i 1990'erne var Robert Fisker, sammen med Thøger Birkeland, den mest indkøbte forfatter på de danske skole- og børnebiblioteker.
gråspurv e.l.) og i hvert fald slet ikke en pingvin eller en struds. Tilsvarende finder de fleste mennesker i Nordeuropa og USA, at den typiske frugt er et æble, mens figner er atypiske. Til støtte for prototypeteorien taler bl.a., at
gråspurve, der findes i Danmark, henregnes således til nominatracen (den først navngivne underart) Passer domesticus domesticus, der er udbredt i hele Europa undtagen Italien. I botanikken er der tradition for at benytte en nomenklatur, der understreger underartsnavnet, fx hedder strandkvan